Kilen Rundt 10 km gennemført for 12. gang |
Løbet i år var meget præget af B&O. Vi havde største firmahold med 240 tilmeldte. De lyseblå T-shirts er fra B&O. Og så løb vores administrerende direktør Tue Mantoni med og kom ind på en 5. plads. I opløbet løb jeg lige op med en anden direktør fra B&O, der sjovt nok også hedder Steen.
Ellers var løbet meget præget af vejret: Det regnede, var koldt og værst - det lynede og tordnede. Det sidste gav en udsættelse på godt en halv time. Og rigtig mange gav op inden starten - kun 622 gennemførte af de næsten 1500 forhåndstilmeldte.
Tordenvejret medførte også at det ugentlige pointløb i Struer Kajakklub blev aflyst denne tirsdag - så mistede jeg ikke point ved ikke at kunne være med her.
Tiderne og link til de mange gode oplevelser med Kilen Rundt:
2012/58:42,2011/1:07:45,2010/59:24,2009/54:01,2008/54:19, 2007/55:09, 2006/54:00, 2005/56:21, 2002/54:41, 2001/52:53, 2000/53:26, 1999/56:17