Søg i denne blog

fredag, december 28, 2001

På arbejde igen og det har været en stresset dag, da der var en masse Euro-konvertering, der skulle køre ok idag.



2. og 3. juledag havde vi et par gode dage med familiebesøg/julefrokoster.

Idag skulle vi også have været til familiejulefrokost, men jeg skulle jo på arbejde (Euro) og Anne og børnene kom heller ikke afsted p.g.a. snestormen idag.

tirsdag, december 25, 2001

Så er det Jul.

Lillejuleaftensdag var noget af en skuffelse; min søster på Sjælland, hendes mand, to hunde og ikke mindst 3 børn var ventet med stor længsel. Og så kom de ikke, da de ikke kunne køre igennem vintervejret. De brugte lang tid i bil, blot for at køre hjem igen.



Den hvide jul var (heldigvis) aflyst juleaftensdag, hvor de så endelig kunne køre igennem Danmark. En køre tur, der blev fulgt nøje her fra Struer : Esben ringede til bilen

hver hele time.

Vi har haft en rigtig god juleaften og juledag.

lørdag, december 22, 2001

Idag er det Karens 13 års fødselsdag. Vi har haft en god dag med familien.

Nu skal Malthe lige falde i søvn, så vi kan få et spil Settlers. Et spil Karen fik i fødselsdagsgave.

torsdag, december 20, 2001

Igår onsdag oplevede jeg igen, at det kan give lidt bedre sammenhæng mellem arbejde og familieliv, når man har noget hjemmearbejde.

Jeg er jo hjemme onsdag formiddag, og mens jeg er ved at gøre klar til at spise frokost kommer Esben normalt hjem.

Også igår. Og så får han lige en lejlighed til at læsse en bemærkning af.

En tidligere onsdag var det : "Jeg glemte mit penalhus idag" Igår var det : "Jeg kommer lidt senere hjem, da jeg skulle have frikvarteret med".



Idag har været en ok dag på arbjede, der er ved at gå jul i den.

Der var julemiddag i kantinen idag og vi fik vores julegave.

Middagen kom jeg godt nok forsent til, da et møde trak ud, men jeg fik noget med ned i afdelingen, hvor vi har en microovn.

tirsdag, december 18, 2001

Da jeg kom hjem fra arbejde idag var Malthe, som altid, ikke til at holde væk fra madlavningen.

Men det var ok, da vi spiste franskbrød sammen. Det kom der dette billede ud af : Malthe.



Ellers var dagen lidt under indflydelse af at Malthe vågnede kl. 05:30 imorges - lidt vel tidligt.

mandag, december 17, 2001

En koncentreret dag på arbejde idag med meget skærmarbejde; så nu er jeg klar til at gå over i Motionscenteret.

søndag, december 16, 2001

Det var en god weekend, hvor jeg godt nok desværre heller ikke kom ud på min løbetur.



Idag var vi på Hjerl Hede med Annes familie.

På vejen hjem købte Esben 2 Guppyer til sit akvarium. Han fik at vide, at de snart ville få unger og allerede her i aften har de fået mindst 7.



Karen og Esben bagte fredag eftermiddag og hele lørdag med min mor. Det var noget af et projekt og de gik virkeligt op i det. Nu har vi masser af småkager til jul.

torsdag, december 13, 2001

Tiden flyver afsted - det er snart jul.



Ugen er lidt mere hektisk når Anne har mange vagter og i denne har hun nu fået en ekstra imorgen aften.

Heldigvis er weekenden ganske fredelig. Min mor kommer for bl.a. at bage småkager med børnene og på søndag skal vi en tur på Hjerl Hede.

onsdag, december 12, 2001

Onsdag formiddag igen - min ugentlige arbejde-hjemmefra-formiddag.

Og nu regner jeg ikke med at få besøg af håndværkere, men istedet har jeg huset helt for mig selv.

Fred til at arbejde uden møder, telefoner o.s.v., det er ideen.

tirsdag, december 11, 2001

mandag, december 10, 2001

Jeg har været fraværende herfra i nogen tid. Ikke at der er nogen speciel grund - jeg har blot brugt tiden på noget andet.



Motionen har heller ikke været prioriteret så højt den sidste tid. Men idag kom jeg da i motionscenteret.



Vores tilbygning er nu helt færdig. Kun maleren, og det er jo mig selv, har stadig en del arbejde tilgode.

Det er rigtig dejligt, at være fri for håndværkere. Så sent som i onsdags, men jeg arbejde hjemmefra om formiddagen, kom tømmeren lige forbi og lavede listen

bag brændeovnen. Fodlisten manglede efter at tilslutningen til gulvvarmen er blevet lavet om.



Vi har fået brændeovnen igang, nu mangler vi blot at få noget brænde.