Søg i denne blog

fredag, januar 26, 2007

Første dag på isen

I denne uge kom vinteren og Struer Skøjtebane åbnede. Jeg var med de store af børnene på isen her til aften. Glimrende. Og man glemmer intet på et år.
Malthe nåede også at få 3 gode dage med bobslæden i den gode sne, inden det natten til idag blev for varmt.

mandag, januar 22, 2007

ChiRunning og Chi Kung-træning

Hvad er nu det for noget ? Er den gamle ingeniør blevet bidt af østens mystik.

Historien er, at jeg var til juleløb her i juleferien. Ud over et godt løb i et pænt vejr i skoven (Klosterheden) fik jeg et eksemplar af et løbeblad, "Magasinet løb" nr. 6 efterår 2006, med hjem. Heri var der en artikkel om ChiRunning. Det synes jeg lyder interessent: En lidt andreledes løbestil, der skulle give få en til at løbe lettere, hurtigere og med mindre riciko for skader.
Bogen var udlånt på bibliotekerne, hvorefter jeg reserverede den og jeg venter stadig på den.
Men jeg fandt lidt beskrivelse på nettet fx. denne lille video. Ud fra dette har jeg forsøgt mig med denne løbsestil, hvor man bøjer lidt fremad i anklerne og lander på hele foden i modsætning til på hælen. Jeg har prøvet det over en godt 40 km nu og jeg tror faktisk, at der er noget godt i det.
ChiRunning-bogen har jeg som sagt ikke fået endnu, men Struer bibliotek havde en anden bog, godt nok ikke om løb, men om chi.
Den hedder "Vejen til energi" af Kam Chuen Lam.
Min ide, da jeg stod nede på biblioteket var, at jeg kunne da se lidt på baggrunden for chi-running, mens jeg ventede på, hvad så vidt jeg kan se, er den eneste bog om chi-running.
I "Vejen til energi" går de to første øvelser blot ud på at stå stille. Stå som et træ. Jeg er over den sidste måned så småt gået igang med disse to øvelser. Så må jeg se, om det fører til noget og om jeg kan bruge det i relation til løb.

søndag, januar 21, 2007

"Den udtørrede sø" er med vand igen

Da vi flyttede ind i vores hus d. 1. januar 1994 var der, et par hundrede meter fra huset, en lille sø.
Historien, som jeg har fået den fortalt af en nabo, er at for en del år før vi flyttede hertil, gravede kommunen søen ud på et sted, hvor der ofte samlede sig vand.
Søen kunne så bruges til at skøjte på om vinteren.
Naboens historie var så, at siden kommunen gravede den ud, havde der stort set ikke været vand på stedet.
Men det var der altså i januar 1994 og, som jeg husker det, året efter. Vi skøjtede faktisk også på den dengang.
Men siden har der ikke været vand i søen, hvorfor vi kaldte den "den udtørrede sø".
Ikke før i år altså. Det har indtil nu været en meget våd og varm vinter og der har været vand i søen i et par måneder nu. Men ingen is, da vi helt usædvanligt ikke har haft frost endnu.
Om det skyldes klimaforandring, kan man vel ikke sige, men det er usædvanligt varmt. En mælkebøtte i blomst, som på DMI-linket, har vi også haft i vores græsplæne og herfra hvor jeg sidder, kan jeg ved terrassen se en mini-påskelilje, der er ved at springe ud.

Jeg kommer forbi søen hver morgen på vej ned til Kilen med hunden, så jeg har god lejlighed til at følge udviklingen.

På grund af den manglende frost har vi ikke fået gang i skøjtebanen her i Struer. I Holstebro har banen været åben, men er lukket igen på grund af varmen. Vores i Struer kræver at temperaturen holder sig under ganske få plusgrader for at den kan komme igang og det har vi så ikke haft denne vinter.

mandag, januar 01, 2007

31. december 2006

Så er det Nytår igen. Og det med blæst og regn.
Men dagen i går, nytårsaftensdag, var vejret helt fint.
Malthe og jeg tog en cykeltur sidst på eftermiddagen.
Vi to har i år 2006 ofte taget på cykel til enten Bremdal strand (kajakklubben) eller til en legeplads nede på havnen. En del af traditionen er, at vi kører forbi Bremdal Camping for at få en slikpose og så, hvis målet er Bremdal strand, tager ned til kajakklubben for at spise den.
I går forventede jeg ikke at koisken på campingpladsen havde åbent, så vi var forbi en meget velbesøgt Statoil tank. Bilerne holdt helt ude på Holstebrovej og vi måtte stå i kø igennem den halve butik for at få sikret posen.
Derefter gik turen over dæmningen til Bremdal, mens mørket så småt faldt på.
Vel anbragt på den sædvanlige bænk foran klubben og med posen åbnet, nød vi udsigten over vandet mod Struer. Fyrværkeriet var på så stor afstand at lyden kom noget efter lyset og for det meste med kun een raket af gangen. Et smukt syn.