Søg i denne blog

søndag, februar 07, 2010

Skøjte på Limfjorden ved Bremdal Strand



Vi prøvede idag den skøjtebane Struer kommune har lavet ved Bremdal Strand. Den var lidt ujævn, men da vi havde skøjtet lidt, var det ikke noget problem.
Det var en sjov oplevelse at skøjte rundt på Limfjorden, der hvor jeg så mange gange har roet i kajak. Det har jeg ikke prøvet før.
Link til stort billede.

Valgt ind i bestyrelsen i Struer Kajakklub

Jeg var til generalforsamling i Struer Kajakklub i går og lod mig vælge til bestyrelsen. Det var ikke uovervejet, jeg blev spurgt engang før jul om jeg ville tage kasserposten. Det tænkte jeg over en uge og sagde så ja. Indtil nu har jeg koncentreret mig om at ro kajak; men nu efter 6 år håber jeg at jeg kan finde tid til både at ro og passe kasserarbejdet.
Jeg startede i klubben i 2004. Det var sammen med Esben og egentligt for at bakke op om at han kom igang med kajakken. Vi deltog sammen i begynderundervisningen og vi blev frigivet sammen. Esben holdt ikke ved så længe, men jeg blev rigtig glad for at ro kajak. Siden har jeg deltaget i det ugentlige pointløb om tirsdagen i sommerhalvåret, hvor både vi, som jeg der ikke ror så stærkt, og så de der var kaproer som ung, kan få lidt sjov konkurrence. Reglerne er at ror man hurtigt, starter man senere. Sidste sommer blev det dog ikke til så meget idet jeg deltog på Kristians havkajakkursus, der også var om tirsdagen. Det endte med at jeg blev frigivet til havkajak, så nu ser jeg frem til en sæson, hvor jeg kan ro både turkajak og havkajak. Ligesom sidste på sidste år kan det fx. give mig nogle flere turer om Venø, hvor det tit, når jeg lige har tiden, blæser for meget for mig til at tage rundt i turkajakken, men hvor det er fint i havkajakken.
Jeg har også været glad for de fire gange, jeg har detaget i Tour de Gudenå.
Alt i alt synes jeg at jeg har fået roet en del og det håber jeg at jeg kan holde fast ved.
Jeg blev kilometer-mæssigt nr 17 i klubben med 426 km sidste år. Dog lidt mindre end 534 i 2008 og 601 i 2007.
Løb blev iøvrigt heller ikke til helt så meget: 151 km sidste år mod 252 i 2008 og 217 i 2007.