Søg i denne blog

fredag, maj 21, 2010

Dansemyggene ved Kilen er kommet


Jeg tog dette billede, da jeg var ved Kilen med hunden her til morgen. Det er dansemyg i store sværme. Det er nu blevet varmt og de er lige udklægget. Jeg mærkede dem første gang i aftes, da jeg kørte langs Kilen ud til bestyrelsesmøde i kajakklubben.
Dansemyggene stikker ikke og er ikke det store problem. Det kan godt være lidt irriterende at gå igennem sværme af dem.
De, der har boet i vores kvarter siden starten i slutningen af 70'erne, fortæller at det dengang var et stort problem ved husene.

onsdag, maj 19, 2010

Kilen rundt 10 km for 10. gang


Så var der i går igen Kilen Rundt løb på 10 km. Det var 10. gang jeg deltog og dette over 12 år. De to gange jeg ikke var med var fordi at det ramte de to weekender, hvor mine to store børn blev konfirmeret. Memlig 2003 og 2004. I år var løbet for første gang tirsdag aften kl. 19:00. Jeg ved ikke og det skyldes at det var om aftenen eller jeg blot er blevet i dårligere form, men min tid i år blev på 59:24 mod 54:01 sidste år. Det er nu nok også formen, idet jeg har lagt mærke til at jeg i år løber langsommere på min normale tur til Bremdal Strand. Men jeg fik en pokal i år, i det at jeg stillede op på B&O's hold og dette hold fik pokalen for største firmahold Kilen Rundt 2010. Jeg var oppe på scene for at modtage den, da Jan, der står for holdet, havde travlt med uddele startnumre.Jeg fik den derfor med hjem og tog dette billede.
Esben var med i år. Han løb på 48:53.
De 10 år:
2010/59:24,2009/54:01,2008/54:19, 2007/55:09, 2006/54:00, 2005/56:21, 2002/54:41, 2001/52:53, 2000/53:26, 1999/56:17

lørdag, maj 15, 2010

Segway


Malthe og jeg fik lært at køre på Segway i dag. Vi var i Karolinelund i Ålborg. Nok mest for at slippe for en shoppetur. Det var regnvejr i dag, så der var meget få menesker i Karolinelund. Det gav os en mulighed for at køre så mange ture på Segway'en, at vi virkeligt blev fortrolig med den. Det er et fantastisk køretøj. Få minutters træning og man kører ubesværet fremad, sætter fart på, bremser og kører bagud uden andet at læne sig lidt fremad eller tilbage. Med håndtaget drejer man og det let uanset om man kører eller holder stille. Vi prøvede også et par andre forlystelser. Looping og Dragen kun en gang. Mens Malthe prøvede Break Dance ca. 40 gange. Jeg kun en gang, de vilde g-påvirkninger, var mere end jeg havde det godt med og det er vist generelt for voksne, mens for en gruppe drenge på ca. Malthes alder og en gruppe piger lige nogle få år ældre, var helt solgt til denne forlystelse.

tirsdag, maj 11, 2010

Nattefrost - går det ud over vores kirsebær og blommer i år?


Her til morgen, da jeg var ude med hunden tog jeg dette billede. Det er krisebærtræet nede ved hønsehuset og nattefrosten ses som lidt rim i græsset foran. Kirsebærtræet er det af vores frugttræ, der er nået længst med at sætte blomster.
Det er altid spændende på denne tid af året om vi er heldige ikke at få nattefrost mens træerne blomster. Det kan være forskellen på om fx. blommerne giver store mængder eller slet ingen. De to blommetræer, det gamle og det nye, er ikke sprunget helt så meget ud.

tirsdag, maj 04, 2010

Forår på havnen i Struer


Da jeg kørte ud til kajakklubben i dag kom jeg forbi havnen med de nye Sejlhuse. Første etape er bygget og folk er flyttet ind. Næste etape er ved at blive bygget, som det ses i baggrunden. Jeg tog billedet da jeg så at folk sad uden for husene og nød solen. Det er et nyt indslag i bybilledet.

lørdag, maj 01, 2010

1. maj Venø Rundt i kajak

Jeg kom ikke helt rundt p.g.a. det blæsende vejr. Men turen var ikke kortere af den grund. Stadig 25 km - vi roede blot op af den østlige side og tilbage igen samme vej.
Det er tradition at vi i klubben d. 1. maj har Venø Rundt som klubtur. 1. maj er første dag vi i turkajak i klubben må tage over til Venø - deraf traditionen.
Men traditionen er ved at ændre sig med havkajakkens store udbredelse.
Dels må man ifølge havkajakreglerne i klubben godt tage over til Venø før 1. maj, hvis man altså er frigivet til havkajak (EPP2). Jeg er fx. frigivet til både tur- og havkajak.
Dels var der rigtigt mange havkajakker med i år. Dels fra vores egen klub og dels fra Herning, Sunds og Holstebro.
Og de fleste af havkajakkerne tog hele vejen rundt om øen idag.
I den gamle tradition var vi alle i turkajak og roede mere samlet rundt.
Jeg vil indrømme at jeg havde også taget en havkajak i dag. Med udsigten til 10 m/s i middelvinden og 15 m/s i stødene hen på dagen, havde jeg ikke mod på turkajakken. På nær turen over Venøsund kunne jeg nu memt have taget den, da jeg alligevel blot fulgtes med mine klubkammerater op og ned af den østlige side. Turen over Venøsund var utryg i turkajak, men mulig da bølgerne kom ind ret for og ikke fra siden.