Søg i denne blog

onsdag, december 31, 2008

Ved udgangen af året 2008

Først lidt motionsstatistik:
Jeg var ude at løbe på denne årets sidste dag og kom dermed op på 252 km i år mod 217 sidste år. Ganske tilfredsstillende.
I kajakken blev det ikke til helt så mange km som sidste år: 534 i år mod 601 sidste år.
Motionscenteret har jeg ikke tal på, men efter at Esben har fået et kort for ca. et ½ år siden er det meget mere. De sidste måneder har vi været der 2 gange om ugen i de fleste uger.
Jeg tror meget på at dette motionsniveau er vigtigt for at jeg kan holde mit BMI i normalområdet og for ikke at få fx. dårlig ryg, som så mange har problemer med i et kontorjob som mit.
Alligevel kom jeg midt i november ud for at få en hovedpine, der gjorde at jeg tog piller hver dag i hvad der blev til 1½ uge. Efter en uge synes jeg at noget skulle gøres og jeg bestilte tid tre steder: Hos massøren,Fedtness.dk, på min arbejdsplads, hos lægen for en blodtryksmåling og hos optikkeren. Jeg fik en tid hos massøren fredag den 21. nov 2009, hvilket var efter 1½ uge med hovedpine meget af tiden. Massøren sagde at det var spændingshovedpine og efter massagen denne første gang, var jeg stort set ovre problemet. Ikke flere piller og efter 2 senere tider hos massøren, var jeg helt ude af problemet. Blodtrykket skal jeg alligevel have kontrolleret en gang i mellem og det var et år siden. Heldigvis var stadigt ikke for højt. Optikker-besøget gav mig endnu en brille, nemlig en skærmbrille. Så nu har jeg 3: En med glidende overgang, en læsebrille og så en skærmbrille. Altsammen blot fordi alderen giver lidt langsynethed.