Søg i denne blog

søndag, januar 18, 2004

En weekend her hjemme

Det var godt med en weekend hjemme.



Malthe blev lidt syg med feber her i eftermiddag, men han har det bedre nu, så forhåbentligt er han ok i morgen.



Jeg var med Esben til et batmintonstævne i går formiddag.

Jeg tænkte i den forbindelse, at det egentligt er utroligt, at jeg kan have 3 børn og alligevel stort set ikke have haft den meget almindelige forælderrolle med at køre til sportsstævner.



I går aftes var vi på skøjtebanen - det er så 6. gang i år.

Isen var god, nu er det heldigvis blevet bedre vintervejr.

søndag, januar 11, 2004

Indkøb og teater

Endnu en weekend med masser af indhold.

Fredag efter arbejde var vi i holstebro for at købe en ny emhætte og Malthes cykeltrailer.

Takket være Karen og Esben blev emhætten udskiftet allerede lørdag formiddag.

Anne var eller ude at ride, og jeg legede med Malthe. Men pludselig blev jeg tilkladt - de havde næsten fået den gamle emhætte ned, blot drillede en af 4 skruer.

Med lidt vold fik jeg den sidste skrue af og mens Karen og Esben gav Malthe første tur i traileren kom jeg lidt videre med emhætteudskiftningen.

Vi har sat et beslag på Karens cykel, så hun kan hente Malthe i børnehaven en gang imellem.

Senere lørdag kørte vi over til nogle venner i Gylling ved Århus, hvor vi overnattede og var med i Gylling kirke søndag til et Hellig Tre Kongers spil. Det hed DE HELLIG TRE KONGER SÅ HJERTENSGLAD og var en god oplevelse. Det fangede endda Malthe, selv om han kun er 3 år. Det var med Karen Nielsen og Henrik Andersen fra Teatertasken.



søndag, januar 04, 2004

Sne

Børnene og jeg var ude md bobslæderne i dag.

Ikke at der er kommet så megen sne her i Struer, men det var nok.

Malthe er helt med nu og de store er ikke blevet for store til at synes at det er sjovt.

I mere end 2 timer tumlede Malthe op og ned af bakken.

lørdag, januar 03, 2004

Peter Pan

Vi er hjemme igen efter en tur til Århus. Vi så Peter Pan på Århus Teater i går, mens Malthe blev passet hos nogle venner.

Vi overnattede og kørte så hjem ved frokosttid i dag - så er juleferien og dens mange besøg ovre.



Esben og jeg var på skøjtebanen igen her til aften. Da det var ummidbart efter, at jeg havde være ude at løbe, har jeg da fået lidt motion i dag.

torsdag, januar 01, 2004

Nytår

Hjemme igen efter en dejlig nytårsaften for os alle.

Malthe var med til efter skål og raketter klokken 12. Ganske ligesom juleaften tog har sig en lang middagssøvn og fik så en god aften.

Har har fået udvidet sine erfaringer i år.



Esben og jeg var på isen på Struers skøjtebane for første gang i denne sæson. Godt at skøjte igen - heldivis glemmer man intet på et år.