

Det første billede er fra La Rocca og det andet fra Garda, der ligger lige ved La Rocca. De store campingpladser har folk på, der arrangerer underholdning. De to drenge var heldige at blive indraget i en fodboldturnering. Der er pool, hvor det er godt at opholde sig midt på dagen, men søen er pragtfuld at svømme i - en oplevelse den halve time til solen gik ned med smuk natur og lappedykkere, der fodre ællingerne med små fisk. Det tredie billede er Gardasøen set fra oven. Vi var oppe med en svævebane fra Malcesine til Monte Baldo.

Efter Gardasøen var vi 5 nætter på Union Lido - en meget stor campingplads ved Venedig. Igen samme campingplads, som for 15-16 år siden. Femte billede er fra en af de to pool-områder, hvor vi brugte rigtig megen tid. Personligt foretrak jeg nu havet, der havde den helt rigtige temperatur og med pålandsvinden var med gode bølger. Vi var naturligvis også i Venedig. Transporten hertil var som for 15 år siden: Bus fra campingpladsen og derefter båd over til byen.

Efter disse to store campingpladser med mange turister, også fra Danmark, havde vi brug for noget mere Italiensk og kørte til Lago Maggiore hvor vi fandt Camping Orchidea.

Dejlig sø at bade i og vi fik en plads helt ned til søen. 6. billede viser vores grønne telt til højre og en dejlig lille by bagved med pizza-restauranter ned til vandet. Vi var her 3 nætter og brugte en dag i bjergene og en dag i Milano.

Bjergene var Mount Rosa ved Macugnaga. Det et et ski-område, hvor vi med kabinelift kom op i 2900 meters højde, hvor der var sne og bar fjeld. Næste dag tog vi toget til Milano og så fodboldstadium Stadio San Siro og katedralen Duomo of Milan.
Sidste stop var Schweiz, hvor vi fandt en campingplads, Camping Buchhorn, Philosophenweg 17,CH 9320 Arbon, til en enkelt overnatning inden vi kørte hjem. Hjemme igen mandag den 16. juli klokken 04. Vejret i den sidste uge af vores ferie var koldt og regnfuldt i Danmark, men så er det dejligt, at vi har fået så meget varme og sol. Faktisk ok med lidt kulde til at gå og pakke ud og se lidt Tour de France.