Søg i denne blog

tirsdag, september 11, 2001

Det er Esbens fødselsdag (11 år) idag. Anne tog fri idag, så hun var der, da Esben kom hjem med et par venner.



Jeg arbejde hjemme i formiddags, selv om det bliver mere og mere trængt med pladsen her i huset.

Nu er tømmeren nået ind i den gamle stue ovenpå og er ved at lægge trægulv. Han har lagt de første 2 meter.

Computeren har jeg lige flyttet op på disse 2 meter, hvor den kan stå uden at blive frakoblet mens gulvet bliver lagt.



I søndags var vi i Legoland med min familie for at fejre Esbens og min (43 år igår). Det var lidt koldt og der var også lidt regn; men der var så ikke så mange

gæster, hvilket medførte at vi let kunne gå sammen alle 10 og at der ikke var køer af betydning.

Vi spiste på Borgen. Hvilket var rigtigt godt.



Jeg kom iøvrigt ud at løbe rundt om kilen i lørdags.



Og det er trist med det terroristangreb på World Trade Center idag. Det var ikke til at tro, da de første meldinger kom i eftermiddags. Og en kollega, jeg arbejdede med idag, blev specielt rystet : Han er ikke glad for at flyve og skal flyve til USA på søndag.

Ingen kommentarer: