Søg i denne blog

fredag, september 28, 2001

Så er det weekend. Dagene i denne uge er gået med arbejde og ikke meget andet.

Tømmeren er ved at være færdig, så vi er begyndt at flytte ind i tilbygningen.

Anne købte et brugt skrivebord til Karen forleden. Der er masser af skuffeplads i det og det skal Karen nok få brug for.



Maleren (det er mig) skal videre med lister og vinduesinddækninger i denne weekend.

tirsdag, september 25, 2001

En lidt energiforladt dag idag; men det skyldes nok, at jeg ikke fik sovet nok sidste nat.

Så jeg må hellere se at komme i seng.

mandag, september 24, 2001

Det var endnu en tæt pakket weekend.

Lørdag var vi til en 40 års fødselsdag det meste af dagen og søndag malede jeg, mens Anne og børnene var i Legoland.



Jeg fik løbet lørdag morgen - ikke hurtigt 1:48, men jeg kom rundt.

mandag, september 17, 2001

Det var en intens weekend. Anne havde nattevagt, så jeg fik set meget til min mindste søn.

Og han sov godt nok ikke ret længe ad gangen natte til lørdag og selv om det var bedre natten til søndag: Så ...



Vi havde besøg af Annes familie søndag eftermiddag til Esben og min fødselsdag.

Og jeg fik malet lidt bjælke på værelserne.



Løbe blev det desværre ikke til og jeg kom heller ikke i motionsrummet idag.

torsdag, september 13, 2001

Tilbygningen: Tømmeren er ved at lægge trægulv oven på. Det sker et par meter om dagen, hvorefter vi om aftenen flytter møbler, kasser m.v. fra de næste par meter op på det nylagte gulv.



Maleren (det er mig) har været i aktion her til aften: Fodlister og en del andre lister har fået grunder, så de imorgen er klar til at tømmeren sætter dem på.



Mens jeg malede hørte jeg Koplevs krydsfelt med Peter Kemp som gæst. (Hør selv) Det var meget interessent at høre andre synsvinkler på terrorangrebet på USA : Vi skal bekæmpe det onde i os selv, Europa skal gå sammen og påvirke USA til at gøre det rigtige og ikke blindt hævne og dermed føre verdenen længere mod undergang. Både den amerikanske og den europæiske kultur skal forsøge at finde det bedste frem i kulturen.

onsdag, september 12, 2001

Normal dag på arbejde idag. Lidt påvirket af den ulykkelige begivenhed i går. Jeg fandt nogle flere billeder her på Blogger.

Min kollega har fået udsat sin rejse til USA i 14 dage, så der er lidt ro på nu.



Anne har fået svar fra en fra den amerikanske del af familien. Amerikaneren, der er gammel nok til at huske Pearl Harbor, foretager den sammenligning,

at dengang viste man hvem fjenden var - nu har man blot frygten for, hvornår det sker igen.

Der er heldigvis ingen fra familien, der har været tæt på angrebet. Konsekvenserne har udelukkende været aflyste flyrejser m.v.

tirsdag, september 11, 2001

Det er Esbens fødselsdag (11 år) idag. Anne tog fri idag, så hun var der, da Esben kom hjem med et par venner.



Jeg arbejde hjemme i formiddags, selv om det bliver mere og mere trængt med pladsen her i huset.

Nu er tømmeren nået ind i den gamle stue ovenpå og er ved at lægge trægulv. Han har lagt de første 2 meter.

Computeren har jeg lige flyttet op på disse 2 meter, hvor den kan stå uden at blive frakoblet mens gulvet bliver lagt.



I søndags var vi i Legoland med min familie for at fejre Esbens og min (43 år igår). Det var lidt koldt og der var også lidt regn; men der var så ikke så mange

gæster, hvilket medførte at vi let kunne gå sammen alle 10 og at der ikke var køer af betydning.

Vi spiste på Borgen. Hvilket var rigtigt godt.



Jeg kom iøvrigt ud at løbe rundt om kilen i lørdags.



Og det er trist med det terroristangreb på World Trade Center idag. Det var ikke til at tro, da de første meldinger kom i eftermiddags. Og en kollega, jeg arbejdede med idag, blev specielt rystet : Han er ikke glad for at flyve og skal flyve til USA på søndag.

fredag, september 07, 2001

Udemærket dag på arbejde idag, der blev afsluttet med B&O's generalforsamling.



Struer har idag fået en biograf. I morgen har Anne, Karen og Esben billetter til Shrek.

Jeg får så lov at passe Malthe.

torsdag, september 06, 2001

Det gik fint igår med at hente Malthe fra dagplejen og affodre og underholde ham, til han træt kunne overgives til moren kl. 20:00.



Det eneste iriterende var at jeg ikke kunne holde fri med god samvittighed, idet jeg ikke var blevet færdig med forberedelserne til et indlæg for et dusin menesker her idag.

Jeg fik det lavet efter at Anne kom hjem, så det gik alt sammen.



Vi (ikke så meget mig selv, må jeg nok indrømme) er ved at forberede Esbens (d. 11. september) og min (d. 10. september) fødselsdag.

På søndag skal vi med noget at min familie i Legoland.

Vi fejrede Esbens fødselsdag på samme måde i Legoland for et par år siden. I år har vi udover det argument, at det var godt sidste gang og det forhold,

at tilbygningen ikke er færdig endnu og det derfor er svært at være her.

tirsdag, september 04, 2001

En dag på arbejde - mindre hektisk end igår. Nu er vi ved at være tilbage til normalt efter sidste weekend.



I morgen skal jeg for første gang både aflevere og hente Malthe i dagplejen. Så håber jeg at vi overlever ulvetimen uden at bidde hinanden.





Jeg kom forbi dette religiøse og ganske flotte interview med Gud.

mandag, september 03, 2001

Så på arbejde igen - en lidt hektisk dag efter den store opdatering i weekend'en. Men det falder forhåbentligt snart til ro igen.



Jeg kom desværre ikke i motionscenteret idag, der var lige noget jeg skulle have lavet, så vi er klar til nattens opdateringer.

søndag, september 02, 2001

Malthe tog de første skridt for få minutter siden. Jeg så det ikke, men Esben og Anne gjorde. Esben var ved at støvsuge og Malte gik 3 skridt for at komme hen til støvsugeren.



Jeg kom iøvrigt ud at løbe i morges - den sædvanlige tur om Kilen. Vejret var fint - en let støvregn så det var ikke for varmt og der var ingen fluer.

Det var ikke hurtigt, 1time og 44min. Men jeg har heller ikke være ude siden 5. august
Indkøringen af den nye version af IT-systemet på arbejde gik (selvfølgelig) ikke så nemt. Men jeg fik min del med i aftes, så nu kan jeg tage det roligt.

Der er lidt arbejde til idag, men eller står den på en badelandstur med Karen og Esben.

lørdag, september 01, 2001

Dejligt at det er weekend og specielt dejligt at få sovet nok.

Igår gik jeg rundt som i en tåge. Malthe havde natten før brokket - måske var det maven ?

Malthe går næsten, men har ikke taget det første skridt rigtigt endnu.

Malthe går bag en vogn. Karen er klar til at hjælpe. 29. aug.



Det er til dels en arbejdsweekend. Vi indkører en ny version af et stort IT-system og det skal testes inden mandag.

Det er lidt spændene; men jeg tror selvfølgeligt at det går uden problemer.



Byggeprojektet går så småt mod en afslutning. Tømmeren har fået sat træ-lofter op i de værelser, jeg malede. Og er nuklar til at lægge trægulv her.