Søg i denne blog

søndag, marts 11, 2007

Hingstekåring 2007

Vi brugte lørdagen på heste eller mere præcist en 14 timer på den store årlige hestebegivenhed i Herning .

Vi har ikke været til Hingstekåring, siden vi var det en gang eller to i sidste halvdel af firserne.
Mit eget forhold til ridning er at jeg nogle år som barn havde en ugentlig rideskoletime og genoptog det i en kortere periode, også der sidste halvdel af firserne.

Det er et stort arangement, hvor vi fik billetter til dels "Hest & Rytter" og Galla Show'et om aftenen.
"Hest & Rytter" var hedigvis meget andet en salgsboder, hvilket ikke lige er mig.
Jeg nød istedet at se de meget dygtige smede til "Nordisk mesterskab for beslagsmede".
Og så en række at indslag på en ca 20 minutter bladet Equipage havde sat sammen:
"Volitige med VM-sølvvinderRikke Laumann" var tæt på, flot og interessent med en knæskadet Rikke på jorden og en ung pige under oplæring i forsøg på akrobatik på hesten.
I næste indslag, "Maj-Britt M.Carter tæmmer problemheste", fik Maj-Britt en islænder, der ikke ville gå op i traileren. Maj-Britt er uddannet i ham hesteviskerens Monty Roberts metode. Det var overraskende at se, som hun kunne "tale" med hesten.
"Tina og Charlotte Lund underviser Mie Daugaard Reimer i springning" var et kik ind i hvordan man kan arbejde med fx. fem, fire eller kun tre kalopspring mellem forhindringerne.
"Danmarks bedste kørselsekvipager" var virkeligt tæt på. Det er bare flot fx. at se et tospand af store heste i vild fart rund om forhindringerne.
"Opvisning med militaryrytter KirstinSkjoldshøj" Kirstin fortalte varmt om sin sport og demonstrerede forskellige typer af spring. Det var specielt levende, tæt på, ved at hun kommenterede fra hesteryg. Det gav en god oplevelse af det varierende tempo og kontakt til hesten.
"Maj-Britt M.Carter tæmmer problemheste" har vi haft en gang, men det er en ny opvisning. Denne gang med en anden hest, der ikke vil have, at man løfter dens ben. Gentagelsen var interessent, idet det var tydeligt at denne hest talte fuldkomment samme sprog som islænderen. Maj-Britt brugte det samme Monty Roberts kropssprog som før, og hesten forstod det, som islænderen havde gjort det.
"Strækøvelser for heste med dyrlæge Laura Rønnow og hestemassør Lisa B. Wright" Man lærer noget nyt hele tiden. Jeg viste ikke at man kan få hesten til at lave strækøvelser ved at aktivere reflekser ved at beørere den bestemte steder.

søndag, marts 04, 2007

Forår på is og fjord

I går var vi på skøjte banen i et dejligt vindstille solskinsvejr. Malthe er også kommet med, jeg tror at det var hans 3. eller 4. gang i år. Sidste år var han ikke motiveret for at lære det, men i år går det fint. Det tegner godt for vores skitur om ikke så længe.
Isen var god og jeg synes at Struer Skøjtebane faktisk har haft en god sæson. Det har jo været usædvanligt varmt i vinter og banen åbnede først da denne lange varme periode var ovre. Dette i modsætning til Holstebro, der brugte 700.000 kr på perioden med varme og megen regn.

Efter skøjtebanen var jeg en tur på fjorden i kajak. Vejret var usædvanligt - fjorden var blikstille. Solen lyste på de sidste rester sne på fjerne nordvendte skråninger. Flot.

lørdag, februar 17, 2007

ChiRunning

Efter at have ventet en måned på at biblioteket skaffede bogen ChiRunning, opgav jeg og købte den. Jeg har læst den og igår var anden gang jeg var ude at løbe herefter. Det er en meget interessent bog. Min umiddelbare oplevelse er at teorien virker overbevisende og at der er meget at arbejde med.
I tiden, hvor jeg ventede på biblioteket, kom jeg jo igang med Chi Kung-træning. Det holder jeg fast i. Jeg arbejder stadig med de 2 første øvelser, så her er også meget at tage fat på. Sammenhængen til ChiRunning er tydelig, når man arbejder med det.

Der er også en sammenhæng til kajak-roning. Efter ChiRunning-teknikken skal man slappe af i benmusklerne og lade de stærke muskler omkring rygsøjle tage en stor del af arbejdet. Tilsvarende når man ror kajak, her skal det største arbejde laves ved at vride rygsøjle - præcist det samme.

torsdag, februar 15, 2007

Årets første kajaktur

I dag blev dagen. Jeg har ferie og vejret var blot så godt. Specielt i formiddags. Der var kun en meget svag vind fra øst, nogle plusgrader og endda også nogen sol.
Så i formiddags fik jeg årets første tur på fjorden.
Med den ringe vind og med sollyset var det let at følge med i hvor dybt vandet var under kajakken, så jeg hele tiden var sikker på, at skulle jeg ryge i, kunne jeg vade ind.
For vandet er koldt. Der var et område med små isstykker, der lå og klirrede som tusinde isterninger i et bælte pakket ind af østenvinden mod dæmningen. Det var en ny oplevelse for mig at høre den rislen, det gav, når kajakken gled igennem, eller den hårde lyd, når pagajen jog ned gennem de mange små isstykker.

fredag, januar 26, 2007

Første dag på isen

I denne uge kom vinteren og Struer Skøjtebane åbnede. Jeg var med de store af børnene på isen her til aften. Glimrende. Og man glemmer intet på et år.
Malthe nåede også at få 3 gode dage med bobslæden i den gode sne, inden det natten til idag blev for varmt.

mandag, januar 22, 2007

ChiRunning og Chi Kung-træning

Hvad er nu det for noget ? Er den gamle ingeniør blevet bidt af østens mystik.

Historien er, at jeg var til juleløb her i juleferien. Ud over et godt løb i et pænt vejr i skoven (Klosterheden) fik jeg et eksemplar af et løbeblad, "Magasinet løb" nr. 6 efterår 2006, med hjem. Heri var der en artikkel om ChiRunning. Det synes jeg lyder interessent: En lidt andreledes løbestil, der skulle give få en til at løbe lettere, hurtigere og med mindre riciko for skader.
Bogen var udlånt på bibliotekerne, hvorefter jeg reserverede den og jeg venter stadig på den.
Men jeg fandt lidt beskrivelse på nettet fx. denne lille video. Ud fra dette har jeg forsøgt mig med denne løbsestil, hvor man bøjer lidt fremad i anklerne og lander på hele foden i modsætning til på hælen. Jeg har prøvet det over en godt 40 km nu og jeg tror faktisk, at der er noget godt i det.
ChiRunning-bogen har jeg som sagt ikke fået endnu, men Struer bibliotek havde en anden bog, godt nok ikke om løb, men om chi.
Den hedder "Vejen til energi" af Kam Chuen Lam.
Min ide, da jeg stod nede på biblioteket var, at jeg kunne da se lidt på baggrunden for chi-running, mens jeg ventede på, hvad så vidt jeg kan se, er den eneste bog om chi-running.
I "Vejen til energi" går de to første øvelser blot ud på at stå stille. Stå som et træ. Jeg er over den sidste måned så småt gået igang med disse to øvelser. Så må jeg se, om det fører til noget og om jeg kan bruge det i relation til løb.

søndag, januar 21, 2007

"Den udtørrede sø" er med vand igen

Da vi flyttede ind i vores hus d. 1. januar 1994 var der, et par hundrede meter fra huset, en lille sø.
Historien, som jeg har fået den fortalt af en nabo, er at for en del år før vi flyttede hertil, gravede kommunen søen ud på et sted, hvor der ofte samlede sig vand.
Søen kunne så bruges til at skøjte på om vinteren.
Naboens historie var så, at siden kommunen gravede den ud, havde der stort set ikke været vand på stedet.
Men det var der altså i januar 1994 og, som jeg husker det, året efter. Vi skøjtede faktisk også på den dengang.
Men siden har der ikke været vand i søen, hvorfor vi kaldte den "den udtørrede sø".
Ikke før i år altså. Det har indtil nu været en meget våd og varm vinter og der har været vand i søen i et par måneder nu. Men ingen is, da vi helt usædvanligt ikke har haft frost endnu.
Om det skyldes klimaforandring, kan man vel ikke sige, men det er usædvanligt varmt. En mælkebøtte i blomst, som på DMI-linket, har vi også haft i vores græsplæne og herfra hvor jeg sidder, kan jeg ved terrassen se en mini-påskelilje, der er ved at springe ud.

Jeg kommer forbi søen hver morgen på vej ned til Kilen med hunden, så jeg har god lejlighed til at følge udviklingen.

På grund af den manglende frost har vi ikke fået gang i skøjtebanen her i Struer. I Holstebro har banen været åben, men er lukket igen på grund af varmen. Vores i Struer kræver at temperaturen holder sig under ganske få plusgrader for at den kan komme igang og det har vi så ikke haft denne vinter.

mandag, januar 01, 2007

31. december 2006

Så er det Nytår igen. Og det med blæst og regn.
Men dagen i går, nytårsaftensdag, var vejret helt fint.
Malthe og jeg tog en cykeltur sidst på eftermiddagen.
Vi to har i år 2006 ofte taget på cykel til enten Bremdal strand (kajakklubben) eller til en legeplads nede på havnen. En del af traditionen er, at vi kører forbi Bremdal Camping for at få en slikpose og så, hvis målet er Bremdal strand, tager ned til kajakklubben for at spise den.
I går forventede jeg ikke at koisken på campingpladsen havde åbent, så vi var forbi en meget velbesøgt Statoil tank. Bilerne holdt helt ude på Holstebrovej og vi måtte stå i kø igennem den halve butik for at få sikret posen.
Derefter gik turen over dæmningen til Bremdal, mens mørket så småt faldt på.
Vel anbragt på den sædvanlige bænk foran klubben og med posen åbnet, nød vi udsigten over vandet mod Struer. Fyrværkeriet var på så stor afstand at lyden kom noget efter lyset og for det meste med kun een raket af gangen. Et smukt syn.

tirsdag, december 26, 2006

Juleløb 2006

Jeg kom ud i skoven til det 10.2 km lange juleløb, og jeg gennemførte i, synes jeg selv, fin stil om end jeg natuligvis ikke ligefrem var hurtig (nr 54 ud af 63).
Vejret var ganske godt - ikke ret megen vind og knap 10 graders varme.

mandag, december 25, 2006

Jul igen

Tiden går. Mit ældste barn blev 18 år i fredags og nu er det Juledag.
Malthe nåede heldigvis at blive rask til juleaften - han har været syg hele sidste uge.
Juleaften var vi hjemme og det var en god aften.
Juletræet er det største i år, vi nogensinde har haft. Det kom sig af, at da vi sidst på formiddagen lørdag kørte ud efter et træ, kunne vi ikke finde nogle store rødgraner her i Struer. Vi tog derfor til Holstebro, hvor vi da også fandt et udsalgsted med rødgran. Vi havde ikke for god tid - juleænderne med mere skulle også hentes hjem. Udsalgsstedet havde kun små træer tilbage, men der var en stor rødgran bundet til en flagstang som blikfang. Det blev vores.
I dag har vi været til familiejulefrokost og i morgen står der motion på programmet. Jeg håber at jeg kommer til at løbe 10,3 km i Klosterheden.

lørdag, december 16, 2006

Så er det julearrangementernes tid

I går var vi til fritidshjemmets gløg og æbleskiver - i dag var Malthe og jeg til samme i svømmeklubben.
Ikke helt det samme, da vi i dag var i vandet det meste af tiden.
Malthe går til svømning denne sæson, men har ikke helt lært det endnu. Men det forhindre ham ikke i også at "svømme" på det dybe vand, godt nok med både bælte og vinger.

lørdag, november 11, 2006

Orlando

Jeg kom hjem igår fra en uge i USA.
Turens formål var uddannelse i forbindelse med arbejde og grunden til at rejse så langt er, at kvaliteten hos TDWI er så høj, hvilket de også levede op til denne gang. Det er samme uddannelse, som jeg deltog i for 2 år siden.
Jeg havde tid søndag til at se Orlando efter at jeg havde fået nogle timers søvn på konference hotellet, hvortil jeg var kommet klokken 2 om natten.
Nu jeg var afsted alene uden børn ville jeg undgå forlystelsesparker og det er ellers noget Orlando har i stor stil. Og da mit hotel lå ved et par af dem og ikke rigtigt andet, flygtede jeg til down town Orlando. Der var overraskende stille sådan en søndag.
Jeg havde bedt taxaen om at sætte mig af et sted, jeg kunne få noget morgenmad. Han måtte cirkle lidt rundt for at finde et sted. Jeg stod af, men megen liv var der nu ikke.
Så det var ganske praktisk, at jeg havde klædt mig ud som amerikaner: Shorts, T-shirt og mine elskede løbesko.
Jeg gik lidt rundt mellem skyskraberne og der er ikke flere end det hurtigt er overstået. Løb så ind i "Fall Fiesta in the Park" ved Lake Eola. Jeg løb altså ikke - det var det for varmt til.
På linket står at der var mere end 600 udstillende kunstnere og jeg fandt lidt foto- og glasfusing-kunst til at tage med hjem.
Næste stop blev tilfældigt biblioteket, idet jeg så en masse menesker, der stor og ventede på et eller andet, hviket viste sig at være bibliotekets åbningstid. Flot sted og jeg spurgte en bibliotekar om hvor jeg fandt noget om turist-Orlando. Da jeg havde funde et bud på hvor jeg kunne gå hen næstefter, opdagede jeg at en lokal amerikansk forfatter, Nancy J. Cohen, om et kvarter på biblioteket ville fortælle om, hvad man skal gøre for at blive forfatter.
Det tog jeg lige med og det var meget interessent med tips til hvordan man skriver, organiserer sin dagligdag, får bøgerne udgivet med mere.
Det bud på næste sted, Vest Church Street , jeg havde fundet, viste sig at være et flop - det der ikke var lukke permanent, var lukket om søndagen.
Men det gjorde ikke så meget. Der var her hen på eftermiddagen kommet mere liv i byen og fx. gav et midvejsvalg tirsdag noget kampagne-aktivitet.

søndag, oktober 22, 2006

Efterårsferie på Anholt

Vi var på Anholt denne efterårsferie sammen med en anden familie. Vi tog afsted torsdag morgen og er netop kommet hjem.
Jeg havde aldrig været på Anholt før og var overrasket over så flot og afvekslende en natur øen har.
Vi boede midt i den beboede vestlige ende af øen i huset Bakkebo på Gennem Landet 26.
Jeg benyttede lejligheden til at få løbet igen. Det er måneder siden, da jeg har roet så meget kajak som muligt. Men det går ikke i længden, så jeg er glad for at jeg fik løbet en time torsdag og en time fredag.
De to løbeture var en glimrende måde at få set noget af landskabet. Torsdag var jeg ude i Ørkenen, der er et lavt fladt klitlandskab helt anderledes end det kuperede og frodige grønne landskab huset ligger i. Jeg løb ud ved flyvepladsen og nåede, inden jeg vendte om efter en ½ time, lang nok ud til at opleve den meget store og meget ensartede flade.
Fredag løb jeg over Sønder Strand og Sønderbjerg, hvorfra der er en flot udsigt, og så videre hen langs kanten på den høje skrænt ned til havet om til Vester Strand og så op til huset.

Alt i alt blev det nogle dage med megen motion og frisk luft, idet det vi foretog os, ud over hygge i huset, var at trave rundt i naturen med børnene. For eksempel var jeg oppe ad trapperne til Sønderbjerg et par gange med de andre også ud over den ene gang i løb. Nogle ture til de flotte strande, Anholt har, blev det da også til.

Da vi var på den nordlige strand så vi sæler. Et flot syn - de lå et stykke ude i havet, men vi kunne tydeligt se hovedet, når de ikke var neddykede. Og der var mange af dem. På et tidspunkt talte jeg 15 i et område. Flokken blev liggende al den tid vi var der.
På samme tur så vi en større jagt i Ørkenen. På vej væk fra området så vi byttet hænge fra traktorvognen: Et større antal harer, vel en ca. 10, og et rådyr.

Hjemturen med færgen her i dag var flot med sol og pæne bølger på grund af de 10 m/s vind. Desværre blev en del af os søsyge, men jeg slap.

lørdag, september 16, 2006

I kajak Kilen rundt med mange fugle

Efter den store kajak-oplevelse jeg havde sidste weekend og efter en uge med vejr, der hører mere til højsommer end efterår, var jeg klar til mere kajak i denne weekend. I aftes var jeg tur på fjorden. Det blæste noget fra øst (pålandsvind) og bølgerne var store nok, men det gik og det var en flot tur i den synkende sol.
Her til morgen stod jeg tidligt op og var på vandet lidt før klokken otte. Det blæste mere end i aftes og jeg fortrak til Kilen.
Kilen kan være lidt besværlig at komme til, da man hvis slusen er lukket eller hvis som idag, der er for lidt vand i fjorden i forhold til Kilen, skal man bære kajaken over slusen og vejen.
Men det var besværet værd.
Der var rigtig mange fugle i morges.
Jeg så en 20-30 svaner, fiskehejre, skarver og en masse ænder og måger.
Svaner skal åbenbart lette op mod vinden.
Jeg oplevere at kommer hen mod en flok på en ca. 10 svaner. De lå lidt fremme lidt til højre. Vinden kom bagfra og fra venstre.
Da jeg kom så tæt på i min tur rundt i Kilen, at de vile flytte sig, lettede de, tungt, den ene efter den anden ad en lang startbane lige ind foran kajakken.
Fiskehejrene stod flot i vandkanten, som en stork, eller fløj med lange vingeslag med hovedet flot holdt.
Skarverne sad til tørre på bundgarnspælene.

mandag, september 11, 2006

Tour de Gudenå 2006

Jeg deltog her i weekenden i kajak-løbet Tour de Gudenå. Sammen med en flok fra Struer Kajakklub var jeg med i dette flotte løb.
Det var min første gang og en stor oplevelse.
Fra Struer var vi 13, der roede, og en håndfuld, der hjalp til.
2 roede kap og så var vi 11, der roede Trim turen på 58 km.
Vi var ganske heldig med vejret.
1. dagen, lørdag, havde vi en del modvind fra nord-vest. Det gav ikke stabilitetsproblemer, men der skulle laves noget for at komme de 24 km.
Ruten er først 7 km fra Emborg til Ry og så efter et kort ophold her videre 17 km til Silkeborg. De sidste 17 km var på nogle søer med en del vind og bølger imod og jeg fik mig da også arbejdet til en enkelt vabel.
Så var der spisning i Silkeborg Hallerne og overnatning på Dybkærskolen.
Maden var god og den smagte vel også specielt godt efter en dag, hvor jeg havde fået masser af frisk luft og motion, men ikke så megen mad.
Vi stod op søndag kl. 05:00 for at nå mogenmad i Silkeborg Hallerne og transport til Bjerringbro, hvorfra starten gik klokken 07:30.
Vejret var blevet ganske smukt. Ved starten var der stadig lidt tåge over åen - nok til at skjule kajakkerne en 100 m fremme. Det var et flot syn. Senere kom solen igennem og det var en meget behagelig og hurtig tur de 34 km til Randers.Der var et hvil undervejs i Langå, hvor vi fik lidt varm suppe, brød og banan. Rigtigt godt at stå lidt og snakke i solskinnet.
Fremme i Randers nød vi igen solen, fik pakket kajakerne, spist lidt, nydt en fadøl og overværet en pokaloverrækkelse, hvor Struer fik en bronzemedalje til en af de to kaproere. Inden turen gik hjem til Struer igen.
Efter at vi var kommet hjem og jeg havde fået kajakken rengjort og på plads, var klokken blevet seks. Så var det tid for at komme hjem til gaver og fødselsdagsmiddag for søndag var også min 48 års fødselsdag. Jeg vil indrømme, at det kneb lidt med energien til at deltage i al det min søde familie synes skulle til i den anledning - beklager, men godt 7 timer i en kajak sad lidt i kroppen.

søndag, august 06, 2006

Første tur til Kilen med hunden efter de 2 ugers ferietur

Her til morgen var Freja og jeg som altid en tur nede ved Kilen.
De 2 uger kan godt ses.
Lyngen er sprunget ud med en intens farve, hvorimod Gederamsene, der for 14 dage siden dannede områder med den stærkeste farve, nu mere er afdæmpede.
Og så er naboens mirabeller blevet modne og falder ned på stien.

Campingferie

Vi er nu hjemme igen efter 2 uger.
I år var vi hele familen med bil og telt lidt nede i Europa i det usædvanlige gode ferievejr vi har i år. Vi prøvede at få en varieret tur uden at køre alt for meget.
Det lykkes til fulde.
Vi tog fra Struer d. 23 juli med kurs mod Sjælland.
Ruten startede og sluttede på Sjælland hos min søster med den praktiske begrundelse at vi efterlod vores hund der.
Dagen efter, d. 24. juli, tog vi en dag i København. Vejret var fantastisk i år for en turist i det nordlige Europa. Så en øl på Kultorvet var en perfekt sommer i storby oplevelse, som vi delte med min søster og hendes familie. Vi var også også en tur i Planetariet og i Friluftsland, hvor vi købte en gasbrænder til trangianen.
Næste dag tog vi videre og første stop efter Sjælland var efter under 50 km fra færgen Rødby-Puttgarden. Det var en campingplads lige ved Østersø-stranden. Rosenfelder Strand hed den og her blev vi 2 overnatninger. Vejret var stadig meget varmt, så vi badede og slappede af. Vandet var godt og det var godt organiseret med bruser nede ved strandkanten og en stor platform, vi kunne svømme ud til og sole os på.
D. 27. juli tog vi videre. Det var for varmt i bilen, så vi nåede kun til Hamburg. Vi besluttede at vi ville vente til nat med at køre videre, så vi tog en dag i Hamburg. En god dag og det er altid godt med ligt storby. Vi så St. Nikolajkirche, der er et udsigts tårn, noget gågade og sluttede af med en fantastisk legeplads ved Dammtor
D. 28. juli meget tidligt kom vi over dæmningen i det nord-vestligt Holland. Vi så lidt på campingpladser ude ved kysten, men synes ikke rigtigt om det. Der var ingen strand tæt på - kun klitter. Så vi søgte ind mod Amsterdam, hvor vi fandt Edam - en rigtig idyllisk lille by. Campingpladsen, Stranbad Edam, var rar og fredelig, lige ved IJsselmeer, det vand, der også går ind til Amsterdam. Og så mindre end 30 km fra Amsterdam.
Dagen brugte vi på campingpladsen. Efter morgenmad sov vi lidt under åben himmel - en god oplevelse.
D. 29. juli var vi tur ind til Amsterdam. Vi tog toget fra Purmerend. Vi kom rundt med canal-bus og var alle på Rijksmuseum, hvor vi så en Rembrandt-udstilling i anledning af hans 400 år. Vi spiste frokost i nærheden af Rijkseum'et og efter mere kanalrunfart spiste vi aftensmad i den kinesiske gade ved Red Light District.
Det var sent, da vi nåede hejm til campingpladsen, men bummen var da heldigvis ikke lukket.
D. 30. juli tog vi en fredelig dag i Edam. Så på gamle huse og så oste. Edam har mange kanaler og nogle fine gamle vippebroer. I nærheden af hvor vi spiste frokost, så vi 2 blive betjent manuelt. Selv om den ene var meget gammel, kunne et træk i et tov vippe broen med kørebane op. Vi så også en sluse i funktion, så vi fik set kanal-Holland.
D. 31. juli pakkede vi sammen og kørte lidt ind i landet. Vi fandt en stor campingplads, Kampeercentrum De Hooge Veluwe. Her badede vi i pool'en, fik nogen regn, så det blev også til korthygge i teltet.
D. 1. august tilbragte vi i den nationalpark, Hooge Veluwe, vi boede ved. Et rigtig godt sted. Der var en masse hvide cykler og også en der passede Malthe, så vi cyklede rundt i parken. Vi blev overrasket af en tordenbyge og blev godt våde, men selv mine lange bukser blev da tøre inden vi var færdige. Vi fik cyklet mere end 15 km, hvilket også var en god aktivitet for Malthe. Vi voksne var på museum, Kröller Müller Museum, hvor vi så Van Gogh.
Vi spiste i parken, cyklede lidt igen og kørte sent hjem. Hele dagen havde vi haft udkig efter de store dyr uden at se nogen, men da vi kørte hjem si vi krondyr.
D. 2. august kørte vi til en campingplads, Duinrell, der ligger midt i en forlystelsespark, hvor der også er et stort vandland. Vi havde en overnatning, men to dage, hvor vi fik prøvet de vildeste kørende forlystelser og de vildeste vandrutsjebaner, jeg har prøvet.
Sent om aftenen d. 3. august lukkede badelandet og vi kørte fra Holland hjemad.
D. 4. august tidligt var vi kommet nord for hamburg og besluttede os for at tage en tur omkring vadehavet inden vi tog til Sjælland. På vej til vadehavet var vi på Emil Nolde museum.

søndag, juli 09, 2006

Skærgården

Jeg har været en tur i skærgården ved Kristiansand.
Vores norske familie har 2 hytter på en ø her.
Det var en kort tur, men med den lette adgang til Norge med den nye færge fra Hanstholm fungerede det perfekt.
Mandag morgen kørte jeg resten af familien til Hanstholm, hvorefter jeg tog på arbejde.
Om aftenen var jeg i Århus, hvor der var nogle børn, der gerne ville låne Freja (hunden).
Tirsdag aften var jeg selvfølgelig til point-løb i kajakklubben.
Onsdag var jeg så på arbejde til klokken 14:00, så lige hjem og skifte tøj og hente bagagen, hvorefter rejsen til Norge begyndte.
Og det var godt nok nemt, når man tænker på de mange udmattende Norgesrejser, vi har haft.
Knapt 100 km til Hanstholm, hvor jeg satte bilen på parkeringspladsen bag Edeka. Måske burde jeg have parkeret på den lukkede plads bag Hanstholm Sømandshjem, men det gik nu uden problemer - bil stod urørt til os, da vi kom hjem igen lørdag.
Færgeturen var blot på 2 timer og meget fredelig i det flotte, varme og stille vejr.
I Kristiansand blev jeg modtaget af Esben og en kusine, der viste mig vej de få meter hen til hvor svorgeren lå med deres nye speedbåd. En båd, der på blot nogle og tyve minutter fik os til øen.
Jeg fik fisket rigtig meget sammen med svorgeren. Dog havde jeg ikke selv den store fiskelykke, fangede faktisk ikke noget mod hans 2 gode torsk. Men vi satte også garn denne gang - det havde jeg ikke prøvet før. Det gav en del fisk og krabber.
Specielt krabberne var svære at få ud af nettet og lidt spændende med de store klosakse. Heldigvis var de store ikke så hurtige - de små kunne hurtigt få nappet lidt.
Vi kogte krabberne nede på broen, da det lugter en del. Broen er bryggen på norsk og er dels et sted bådene fortøjres, men er også et ret stort skur/træhus til redskaber og hvor man sågar kan overnatte på en 1. sal. Det tog lang tid for den store gryde med vand at komme i kog, så vi havde god tid til at få en øl og nyde det dejlige vejr i skærgården.
Fiskene blev til fiskefrikadeller, krabberne er gode at spise på brød med hvidvin til og det er hyggeligt at side om bordet og arbejde med at få kødet ud af klør og ben.

Lørdag morgen meget tidligt tog vi hjem samlet - vi skulle til en 70 års fødselsdag senere på dagen.

søndag, juli 02, 2006

Sommervejr over Limfjorden

Der er skønt når sommeren er, som den er nu. Masser af dejlig sol, svag vind fra øst og alligevel ikke alt for varmt. Fredag og lørdag var jeg ude med kajakken. 25 km og nogle dejlige oplevelse i det ferieland, som Struer jo også er, blev det til. Og så en varm løbetur her fra morgenstunden - så har kroppen det godt.

søndag, juni 25, 2006

Kajak, gode bølger og en ny fornemmelse af balance

Det var en god tur på fjorden. Vinden var omme i nord-nord-øst. Jeg roede en tur op til Kleppen og nød de bølger den ret svage vind med lidt øst (pålandsvind) i gav. Det er min 3. sæson i år og kan nu mærke at jeg er ved at lære at holde balancen i kajaken. De erfarne siger, at de første 1000 km hjælper og jeg er vel knapt halvvejs hertil.
Oppe ved Kleppen var det i læ, men da jeg kom tilbage til klubben var bølgerne helt perfekte. Jeg rodede videre de knapt 1000 m mod udløbet fra Kilen og bølgerne voksede og gav den perfekte træningsbane. Så de 1000 m frem og 1000 tilbage måtte jeg igennem 3 gange for det var så godt at fornemme balancen. Det er ligesom at køre på cykel, med lidt øvelse stoler man på at cyklen ikke vælter.

søndag, juni 18, 2006

Afslutning på eksamen og en tur på Kilen i sommervejr

I går fejrede Esbens eksamen ved at spise ude i Holstebro.
I dag var jeg med på Kajakklubbens Kilen-tur. Det er en tur fortrinsvis for de nye fra i år, men jeg var heldig, at der netop var en kajak til mig. Da jeg var ny for 2 år siden kunne jeg ikke den søndag.
Vejret var, som det har været de sidste par uger, dejligt sommerligt. Vi havde en en nem tur gennem kanalen - vandet løb roligt ind gemmen slusen. Jeg skulle passe specielt på da jeg havde fået en af klubbens 2 træ-kajakker, hvilket ikke var så oplagt til en tur til Kilen, men der var ikke andre brugbare både tilbage.
Efter slusen gik det nemt og hyggligt ud til enden, hvor vi slog os ned med madpakken.
Turen hjem igen i den nordlige side af Kilen blev lidt mere dramatisk, da det havde blæst lidt op. Så bølgerne midvejs var noget besværlige: På langs og så store at de begyndte at knække over. Der var også nogle, der måtte i vandet. Jeg selv kom igennem, men med lidt uheld var jeg faldet i og lidt vand fik jeg indenbords.
Heldigvis var det igen nemt med slusen. Strømmen var vendt og det gik stille og roligt ud af Kilen igen. Dejligt, når man nu sidder i en trækajak, der helst ikke må få ridser.

lørdag, maj 20, 2006

Kilen Rundt 10 km i regn og Cirkus Arena i topform

For 6. gang løb jeg i dag 10 km til Kilen Rundt. Det var godt nok regn og lidt koldt, men jeg havde et godt løb og kom ind i 54:00 - en bedre tid end sidste år.
Jeg fik mig et par nye løbesko på udsalg til 600 kr i dag. Dem har jeg tilgode at få prøvet. Jeg løb naturligvis i dag i de gamle kendte sko.


I aftes var vi i Cirkus Arena. Det er også en tradition og som jeg også sagde sidste år: Det var endnu flottere end tidligere år. For kort tid siden var vi i Cirkus Dannebrog - svigermor havde skaffet biletter og vi var mange afsted. Det var også en god oplevelse, men specielt fordi vi var mange afsted og fx. at Malthe kunne ride på elefant med sine fætre/kusiner.

søndag, maj 14, 2006

Bededagsferie

Jeg har nydt 3 dages Bededagsferie. På arbejde er det lidt hektisk, da vi nu er i afslutningen på et 1½ års projekt. Det er nok blevet til lidt rigeligt med timer på det sidste, så det er sundt at koble af i tre dage.
Og hvad er så ellers på programmet ?
Det er havetid, kajaksæsonen er kommet rigtig godt igang.
Og jeg har også fået passet løbetræningen rimeligt.
Det er højst blevet til en gang om ugen, men jeg var da ude på min 9 km tur sidste weekend og også her til morgen, så jeg er klar til at løbe 10 km på lørdag i Kilen Rundt. Det løb var jeg første gang med i i 1999, og så i 2000, 2001, 2002 og 2005. I 2003 og 2004 kom der konfirmationer i vejen, hvilket også ville være sket i år, hvis Kilen Rundt ikke var blevet flyttet fra søndag til lørdag. Vi skal nemlig også til konfirmation på søndag.
I haven er jeg ikke den mest aktive, det er der heldigvis andre der er. Men lidt vedligehold bliver det da til og så har jeg et lille projekt i år med at få mosset væk fra plænen ud mod vejen. Jeg har revet mos af i overraskende mængder og så håber jeg at græsfrø og gødning kan gøre underværker. Vi får se.
Jeg er mere aktiv på fjorden. Det er allerede blevet til 38 km i år og jeg fik da også en en tur i dag. Vinden er slået om i vest, så der er ikke noget problem med bølger. I tirsdags, hvor jeg for første gang i år var til pointløb i klubben, var vinden stadig i øst, hvilket formodentligt gav mig en taktisk god starttid. God forstået på den måde at jeg næste gang må starte tidligt og så nok får mange point. Tidligt - da min tid fra i tirsdags må være dårligt, nu jeg brugte mere energi på at hode mig i kajaken end på at komme hurtigt frem.

Jeg var heldig at Anne havde taget "Den ukendte hustru" af Leif Davidsen hjem til ferien fra biblioteket på et 7 dags lån. Bogen er helt aktuel og, synes jeg, ganske god. Jeg viste ikke at Leif Davidsen skriver så godt. Det er altid interessent når forfattere, der har et særligt kendsab til et land skriver både spændende og giver et indblik i det fremmede. Den bog, jeg levede med i et par uger indtil de 700 sider slap op her i sidste uge, var også spændende og et interessent kik ind i Kina omkring år 1900. Det er "The Palace of Heavenly Pleasure" af Adam Williams. "The kite runner", som jeg læste for et par måneder siden, er også en vellykket bog lavet over læsten "spændende og giver et indblik i det fremmede".

tirsdag, april 11, 2006

Kold påskeferietur i Legoland

Malthes entusiasme var det eneste, der varmede i dag. Regnen kom langt tidligere end vejrudsigten sagde, men det blev heldigvis ikke til så meget. Så det ødelage ikke noget.

I går overraskede vejret positivt. Malthe og jeg var på cykel ned i byen for at ordne forskelligt. Det blev også til madpakke i parken og et forsøg på at fodre ænder, der desværre allerede havde fået så meget brød, at de bare ikke ville spise mere. Altsammen i den dejligste sol.

søndag, april 09, 2006

Påskeferie

Det er så blevet Påskeferie. Ikke at vejret er særligt forårsagtigt. Det er vådt, blæsende og koldt. Faktisk faldt der store flotte snefnug, da Malthe og jeg var ude for at stable lidt brænde. Vi har fået et læs brænde her meget sidst på sæsonen. Så vejret er og har været har vi stadig godt gang i brændeovnen. M.h.t. det læs brænde, der stadig ligger i indkørslen, er det helt fint. Vi skal have brændt lidt af det, hvis det skal kunne være i carporten sommeren over.
Mon ikke det lykkes at få det resterende stablet her i Påsken.
Ellers er planen at i morgen skal Malthe og jeg hygge os alene hjemme. Anne er på arbejde og de store er taget en tur til Sjælland.
På tirsdag tager vi en tur i Legoland - håber så vejret er knapt så koldt og vådt.

fredag, marts 31, 2006

Kultur i Struer

I aftes var vi på Struer Gymnasium og endnu en gang var det en større oplevelse end forventet. Det er utroligt så meget de kan, og så varieret. De havde i år slået forårskoncert, billedekunst og design sammen i et program, der vekslede mellem at vi lyttede til sang og musik og gik rundt og så på kunst. Jeg var både godt underholdt og imponeret over det mod, de unge havde.

lørdag, marts 18, 2006

Fugleinfluenza i Danmark

Vi fik i dag lagt det sidste af trådtaget på hønsegården. Det sikrer, at de vilde fugle ikke kan flyve ind til vore 3 høns.

tirsdag, marts 07, 2006

Marts, men vinteren forsætter

I weekenden var jeg med de to store børn på isen både lørdag og søndag. Specielt lørdag var anderledes god oplevelse. Det var henad klokken seks. Det havde sneet og det var næsten vindstille. Vi kastede bold til hinanden og med sneen over isen, virkede det ikke farligt at satse lidt. Jeg faldt faktisk og jeg anser mig ellers for for gammel til at falde - for tung og for stiv. Sneen tog som ventet fint af, så det var ok. Stemningen med lyset fra projektørerne reflekteret fra sneen fik mig til at mindes tidligere års skiferie.

Søndag var jeg noget så sjældent som en tur i biografen med konen. Og vel at mærke en aften kun for os to. Vi så "Efter bryllupet". En stærk og bevægende film.

Andet stærkt og bevægende, jeg har levet med på det sidste, er bogen Drageløberen "The kite runner" af Khaled Hosseini. Den bog kan jeg godt anbefale. Faktisk anbefalede jeg den til de to store, efter at jeg var blevet begejstret af den første del af bogen. Men efter at have læst det hele, tog jeg anbefalingen tilbage. Bogen er stærk - og måske ikke lige en ungdomsbog.

søndag, februar 19, 2006

Vinterferie

I år har jeg holdt vinterferie hele ugen. Det er blevet til megen tid med børnene og til lidt oprustning på motionsfronten.

Malthe og jeg var til 2 arangementer for børn på hans alder i det nye Folkets Hus.
Først var det teaterstykket "Dig og Mig" med CarlsenogKo. Det passede perfekt til en på 5 år og det er rart at opleve at kvalitets-teater også kan komme helt herover.
Det andet var en koncert for børn fra 5 år.

Ellers har vi fået spillet WOW. En fætter var på besøg de fleste dage og da var det WOW i døgndrift.

En meget sørgelig begravelse var også en del af ferien. En pige, Karen har gået i klasse med i mange år, dødede af kræft.

lørdag, januar 28, 2006

Skøjtetur på Kilen

Vi var på på skøjter på Kilen i dag. Frost de sidste dage havde gjort isen klar. Jeg har checket efter hver morgen de sidste dage, når jeg var ude med hunden. I går morges var isen stadig for svag, men perfekt til i dag lørdag og så oven i købet et godt vejr med ikke ret megen vind og nogen sol.
En flot dag, hvor vi mærkeligt nok var de eneste, der nød en tur på isen.
Vi holdt os til den lavvandede bugt her lige neden for, hvor vi bor, og så til rørskovs-bredden ind ad mod byen, hvor vi kunne vade i land, hvis nu isen ikke holdt. Ikke at isen virkede svag på nogen måde, men når man nu ved, at den knapt kunne holde til at gå på i går morges.

Det er en af fordelene ved at have Skøjtebanen, at vi er klar med skøjter og har træning i at bruge dem, når nu naturen giver en sådan mulighed, som i dag.

Jeg kom til at tænke på nytårsaftensdag 2002, hvor vi ligeledes greb chancen og fik en oplevelse på skøjter på Kilen.

lørdag, januar 07, 2006

Efter Julen

Så er vi ovre julen - juletræet kom ud i dag. Og oven på en løbetur kom jeg til at tænke over, hvor travl december er. Sidste gang jeg løb var d. 8. december, hvor forfærdeligt egentligt; men der var det og så var vejret dårligt og så var der det .... Sådan er december også.

Jeg hører John Lennon, jeg fik "Working Class Hero: The Definitive Lennon" i julegave. Disse sange vækker minder, som fx. sangen Imagine. Den kan jeg tydeligt huske tilbage fra kollegietiden (1979-1983). Lennons sange er både evig friske og samtidig et videnbyrd om den tid. Der først i firserne rimede Barsebäck på "Hvad skal væk" for os på kollegiet i København - nu er det væk og det vi går op i er noget andet.

torsdag, december 29, 2005

Familiejul

Vi får set hele den nære familie denne jul. Annes søster i Norge er eneste undtagelse. Juleaften var vi hos min søster i Jelling, vi har været til julefrokost hos både Annes og mine forældre og nytårsaften er det planen at vi er sammen med min søster og bror på Sjælland.
Vi troede, at vi gik helt fri for sygdom denne jul. Det er ellers en farlig tid. Men Esben var syg natten efter juleaften og Malthe har haft ondt i venstre øre de sidste 2-3 dage - mærkeligt nok kun om formiddagen. Malthe var til læge i går, fik penicilin, og har heldigvis ikke sagt noget om øret her til morgen.

www.fam-sigaard.dk og denne weblog er flyttet

Jeg har flyttet www.fam-sigaard.dk og dermed også det sted denne weblog er tilgængelig fra. Adressen er uændret.
www.fam-sigaard.dk ligger nu hos www.b-one.net mod før hos www.nx.dk. Begundelsen er ikke at jeg har været utilfreds med nx.dk, men at jeg gerne vil have mulighed for at bruge mere avancerede funktioner som fx. sql-database. Dette kan man få hos b-one.dk for en pris, der er lidt mindre end det den meget basale funktionalitet koster hos nx.dk.
Mit forhold til nx.dk går tilbage til en julefrokost på arbejdet tilbage i 2000. Der talte jeg med Jeppe, der står bag nx.dk. Jeg fortalte om at jeg gerne ville lave en familie-hjemmeside og jeg fortalte at jeg havde 2 ønsker: Jeg skulle selv have kontrollen fuldt ud, ikke noget med at indgå i en ramme med reklamer m.v., og jeg ville gerne kunne opdele i en offentlig del og i en privat del. Den private del skulle familien så kunne komme til med et brugernavn og et password. Jeppe kunne levere dette, så jeg fik oprettet www.fam-sigaard.dk d. 19 dec. 2000 hostet på nx.dk.
Min ide med www.fam-sigaard.dk, der tilbage i år 2000, var at lave en fælles familiehjemmeside for mine søskene og vores børn. Det blev ikke rigtigt til noget, hvorfor jeg også lige nu har taget konsekvensen og ladet denne weblog være forsiden på www.fam-sigaard.dk.

tirsdag, december 20, 2005

Grease og Skøjtebane

Weekenden bød på god underholdning. Lørdag aften var vi i Folkets Hus for at se "Grease". Det var lavet af elever på Struer Gymnasium og vores Karen lagde en masse arbejde back stage. Her er nogle billeder fra gymnasiets side: Link.(Karen har en hårtot med på billedet på side 1 øverst til højre) Det var flot og underholdende. Hvad de unge skulle mangle i professionalisme, har de så rigeligt i energi og i et stort hold, der flot fyldte scenen og rummet. Der var tryk på til sidste klapsalve. Det var bestemt fortjent at de fredag, lørdag og søndag kørte med udsolgt hus.


Søndag var jeg på skøjtebanen for første gang i år. Malthe og jeg var kørt derover på cykel og han nød også solen og at lege med sneen (is de fejer af banen og hælder af i hjørnet). Senere blev Malthe afhentet for at han kunne få købt julegave (til mig tror jeg), hvorefter jeg fik mulighed for at få noget mere fart på skøjterne. Med det sjældent dejlige vejr, vindstille og sol, var det en perfekt start på sæsonen.

tirsdag, december 06, 2005

Underholdning

Jeg har på det sidste underholdt mig med dels WOW, hvilket jeg kommer tilbage til og så den meget underholdende bog "Blue Horizon" af Wilbur Smith. Scenen er Afrika i 1700-tallet. En rigtig heltehistorie med sejlskibe med kanoner og det hele.

Vi er nogle her i familien, der er blevet grebet af WOW og heriblandt mig selv. Hvad er så WOW ? Et meget tidskrævende (og dyrt) online spil. WOW, World of Warcraft, er et rollespil, hvor man er i en meget stor verden med måske tusinde af samtidige medspillere. Man arbejder i mange timer med sin figur for at gøre den bedre - komme op i niveua(level). Min figur er en Paladin, Ironarm, og den er nu i level 22 ud af 60. Det har kostet megen tid; man skal være glad for at komme et level op på en dag. Man bruger en del tid på at rende rundt for at løse opgaver alene, men ofte gælder det om at få en gruppe på måske kun to eller en fire - fem stykker til at fungere. Det er ud over det underholdende også interessent. Man får erfaringer, som at man helst skal have et fælles mål, være på nogenlunde samme niveau (level) og så have egenskaber, der supplerer hinanden.

mandag, november 28, 2005

Malthe blev skrevet ind på Parkskolen i dag

Nu hvor de store er ved at være ude af folkeskolen, starter vi forfra med Malthe. Den ene er startet på gymnasiet og den anden går i sidste klasse, 9'ene, på Parkskolen. Det var hyggeligt at se de andre børn og forældre, og få en tur gennem Ønskeøen, pasningsordningen på Parkskolen.

I den anden ende - Gymnasiet: Vi var til den traditionelle lanciers-fest. En aften med gode oplevelse - rigtig mange mennesker, over 1000. Vi spiste i et gennemført ændret klasselokale med temaet fisk, vanddyr. Rigtig god stemning og en god lejlighed til at se klassen sammen og de andre forældre. Det varmede at mærke at klassen havde gjort sig umage med det. Og så modne de dog er nu om dage - jeg forundres tit når jeg tænker tilbage til egen tid i gymnasiet. Selvfølgelig følte vi os dengang "voksne", men hvis mine erindringer står til troene, var vi ikke på den nuværende generations niveau.

søndag, november 13, 2005

Opera - Stormen

Jeg var i går i Operaen sammen med mine forældre og med mine søskende. Vi så Stormen. Det var vores guldbryllupsgave til vore forældre og det blev en god weekend. Vi var heldige at ramme en aften hvor Dronningen var i Operaen, hvilket også giver lidt til oplevelsen, når vi en sjælden gang er i det Kongelige.
Jeg har aldrig dyrket operaen, så det var en positiv oplevelse at musikken ikke var mere "uforståelig" og nu vi er ved det forståelige - det er nu dejligt, at det er tekstet på dansk. Selv om der blev sunget på engelsk (og ikke italiensk), kunne jeg i et hvert fald ikke følge handlingen gennem sangen.
Vi havde nogle rigtig gode pladser, faktisk præcist samme sted som Dronningen blot i den modsatte side. Det var interessent at følge musikkerne nede i graven.

søndag, september 18, 2005

Efterår - var det sidste tur på Limfjorden ?

Det var i et fantastisk vejr i går formiddags, at jeg fik en tur i kajak på Limfjorden. Vejret i dag var helt anderledes blæsende, regnfuldt og koldt fra morgenen af, hvilket minder om at nu kan det hurtigt være ovre med kajaken for denne sæson. Det blev til 280 km. mange oplevelser og en masse erfaring. I forhold til sidste år, der var mit første, er det dejligt at opleve balancen og selvtilliden i bølgerne.

søndag, september 11, 2005

Fødselsdagsweekend

Denne weekend har Esben og jeg haft fødselsdag og vi har også brugt weekenden på at fejre det. Vejret har været helt perfekt og vi sidder stadig ude i haven og snakker med de sidste gæster her klokken 18. Både i går og idag har vi, ud over at overholde alle fødsdagsritualer (væk med sang og gaver, engelsk morgenmad, kagemand ...) har vi både i går og i dag været nede til indvielsen af det nye Folkets Hus her i Struer.
Fredag aften var jeg en tur på Limfjorden i kajak - vejret giver altid en ny oplevelse. Denne gang gav en nord-østlig vind en god bølgeoplevelse.

mandag, august 08, 2005

Feriens bøger

Så er det arbejdsdag igen. Men jeg nåede i aftes at færdiggøre "Harry Potter and the Half-Blood Prince" og fik også læst "Digital Fortress" af Dan Brown i ferien. Så det ses, at der var lagt passende med afslapningsstunder ind i programmet. Ligesom der var en del rejsetid - jeg så en del voksne læse den nye Harry Potter i lufthavn og i fly. Begge bøger købte vi iøvrigt i New York.

søndag, august 07, 2005

Ferien i USA

Turen dag for dag.

18. juli
Afgang fra Københavns lufthavn klokken 12:20 med en times forsinkelse. Flyveturen til New York (Newark lufthavn) forløb modsat mine forventninger nemt og behageligt. Malthe kunne lide at flyve og opførte sig godt. Underholdning, mad og plads var for mig en overraskende god oplevelse med SAS-flyet. Jeg havde sat mine forventninger efter den oplevelse jeg havde med KLM sidste sommer, hvor jeg var en tur i San Diego.
Vi kom frem lidt trætte ved 15-16 tiden lokal tid og blev mødt med en ret lang imigrations-kø. Her havde vi den speciele oplevelse at da det næsten var vores tur, der var kun 5 personer før os, kørte vi et tordenskald og et lyn tog strømmen. Computerskærmene lukkede ned, hvilket vi ikke synes særligt morsomt. Heldigvis varede det kun et kvarter inden det kom igang igen, hvorefter vi kunne blive behandlet. Selv Malthe fik taget fingeraftryk og et billede, hvilket blev gemt sammen med navn og CPR-nummer fra hans eget pas.
I taxaen til hotellet Wellington faldt Malthe i søvn og så sov han ellers til klokken 02:00 næste dag lokal tid.

19. juli
Om formiddagen var på en 3 times tur med Circle Line omkring Manhattan. Dette var en del af den New York-pakke vi havde købt sammen med rejsen fra MyPlanet. Guiden, der fortalte at han var uddannet på Manhattan filmskole, var en god oplevelse.
Efter en god middagspause på hotellet, vejret var meget varmt med høj fugtighed, påbegyndte vi den 2 dages turistbus (Gray Line), der ligeledes var en del af pakken. Det var en rigtig god oplevelse, at sidde på toppen af disse busser og se New York. Der var gode og meget forskellige guider med. Vi var bl.a. på Ground Zero.

20. juli
En intens dag i New York. Luftfugtigheden var heldigvis faldet, så varmen var behagelig. Vi var meget rundt med bussen. Karen,Esben og jeg var også ned på en sen aftentur, hvilket var meget flot med byens megen lys. Vi var alle oppe i Empire State Building.

21. juli
Rejsedag, hvor vi via Denver fløj til Seatle. Nu skiftede vi fra at være turister på egen hånd i New York til at være hos familien i staten Washington. Vi fik en lejet bil i lufthavnen og kørte med de, der hentede os, ned syd for Tacoma, hvor den del af familien bor smukt ikke så langt fra Mt. Rainier National Park og med en flot udsigt til Mt. Rainier.

22. juli
Malthe vågnede klokken 05:00, da han stadig var på New York tid. Dagen startede med regn og skyer. Det eneste vi så til regn før vi kom tilbage til København. Efter at vi havde fået morgenkaffen og fået snakket var regne holdt op og vi var en tur i en park, North West Trek. Vi var her med en bus rundt i en flot natur med en masse dyr, der alle hører til i USA. Specielt flokke af bison, synes jeg var en oplevelse.

23. juli
Udflugt til Mt. Rainier National Park. Her var vi på en smuk vandretur på 3,4 miles i alt(der står 1.2 miles i beskrivelsen, men vi så at der var 1.7 miles op til det udsigtspunkt vi kom op til). Smukke blomster og vi kom op i sneen.

24. juli
Vi flyttede op til Snohomish til en anden del af familien. Det er stadig ved Seattle og var kun en kort tur på en time eller to.

25. juli
Fredelig hjemmedag og lidt sightseeing i Snohomish.
Til sidst megen sejllas med vandcykel.

26. juli
Tur til Seattle med en tur op i Spaceneedle.
Og efter en fredelig eftermiddag fik vi os lidt golftræning og megen sejllas med vandcykel.

27. juli
Vi mænd fik os en cykeltur fra morgenstunden og bagefter var vi med Karen og Esben på besøg hos Boeing fabrikkerne.


28. juli
Tidligt op og på vandretur op af Mt. Baker.

Og vi mænd tog endnu en cykeltur.

29. juli
Vi mænd tog en tidlig cykeltur.

Derefter tog vi alle på en smuk færgetur Edmonds-Kingston.


30. juli
Vi flyttede til familiens feriested denne sommer: En golfbane nær Redmond i Oregon. Turen derned tog fra 07:15 til 15:15 med en times frokostpause i Portland.
Golfbanen hedder Eagle Crest og er en del af Eagle Crest Resort hvor vi holdt os til Putting course og boede med familien i nogle flotte charlets.

31. juli
Dagen for den store hike - 4 miles hver vej. Det var en flot tur op langs et vandløb med vandfald og træer. Oppe øverst oppe var Green lakes og South Sister (et bjerg med lava). Derefter en tur i swimmingpoolen.


1. august
En lang tur i swimmingpoolen og så skulle der laves frekadeller, hjemmebagt brød og gammeldags æblekage til alle.

2. august
Tidligt op for at tage på udflugt til Newberry National Volcanic Monument med lava river cave og en flot tur i et lava område (the Trail of Molten Land) ved visitor center.

3. august
Så afsted tilbage til Snohomish klokken 08:00 og vi var der klokken ca. 17:00. Vi tog en mere østlig rute tilbage.

4. august
Afgang fra Seattle mod København med en Airbus A340-30 klokken 18:55 Seattle tid til klokken 13:25 Københavns tid, hvilket med 9 timers forskel giver en rejsetid på 9 ½ time.

Hjemme igen efter en god ferie i USA

Vi kom hjem til vores eget hus i går lørdag, men vi kom til Danmark fredag klokken 13:15. Vi havde så en overnatning hos min søster på Sjælland. Nu sidder vi her søndag formiddag og spiser morgenmad mens vi gaber lidt. Det er ikke nemt at få vendt tidsforskellen på 9 timer og det er ikke nemmere, når man har en 4-årig med. Malthe ville ikke sove før efter klokken 2. Han kom op ved 10 tiden i dag, så jeg håber at han er klar til at komme op og i børnehave i morgen tidlig.

Turen til USA var en stor oplevelse for os alle 5.
Vi havde ingen uheld overhovdet. De amerikanske familier, vi boede hos, var fantastiske. Selv vejret var perfekt og vi oplevede så meget forskelligt. Herom senere.

lørdag, juli 23, 2005

USA tur, Malthe og tidsforskel

Vi er nu nået til staten Washington, hvor vi bor hos noget af Annes amerikanske familie. Vi kom hertil i aftes fra New York, hvor vi havde et par indholdssrige dage i en hektisk og meget varm by. Tidsforskellen burde ikke være det store problem når man rejser mod vest, men Malthe vågnede klokken 05:00 i morges, hvilket passer med New York tid (08:00) og det var det samme i New York, hvor han vågnede klokken 02:00. Det er lidt strengt for os, men dagen efter er han på lokal tid.

torsdag, juni 23, 2005

Sankt Hans aften på vandet i kajak

Da familien er rejst til Norge har jeg ikke så mange forpligtelser sådan en Sankt Hans aften. Det udnyttede jeg til at tage en tur til Humlund havn. To timer på vandet i kajak i det flotteste vejr.
Da jeg kom tilbage til Bremdal strand hen af 9-tiden var bogmesteren igang med at tale om trolle og hekse, stranden var fuld af menesker og på vandet var der mange opankerede både. jeg kom til at give en af Karens tidligere lærer et puf bagi med kajaken, da jeg bar den op. Det var altså ikke med vilje. Jeg passede virkeligt på, men svingede lige lidt for at undgå at ramme en lille pige med pakajen, der stak ud af kajaken, da jeg bar den op. Aldrig har jeg oplevet så mange mennesker på vores bådebro.

tirsdag, juni 21, 2005

Jeg vandt handicapløbet i kajakklubben

Vejret var roligt i dag, hvilket betød at mit handicap var for lille i dag. På det rolige vand kunne jeg forbedre min tid med 10%, da jeg kunne bruge kræfterne på at komme fremad og ikke i så høj grad på at holde balancen.
Den nye båd, som jeg skrev om sidste gang, var også en forbedring.
Næste gang får jeg lov til at starte langt nede i gruppen. Så får vi at se, om jeg kan få lov til at ro alene bagude, hvor det i dag var alene forrest.

lørdag, juni 18, 2005

Ny kajak og saltvand

Jeg prøvede i dag en ny kajak klubben har købt. Det var en fornøjelse at få masser af plads til fødderne. Kajaken er en CoastRunner.
Nu er det rigtigt sommer. Solen skinner, der er badede børn i vandet og folk tager solbad op langs stranden.
Vandet er også blevet varmt nok til at man kan vælte uden af det gør noget, hvilket jeg fik afprøvet i dag. For første gang i sæsonen måtte jeg i vandet. Det var ikke dramatisk - blot et øjebliks manglende koncentration på kun 1 meter vand.

CoastRunner er bygget af Olsen Boats og her er lille historie fra da en fra Holte Roklub var helt ude hvor kragerne vender for at se en prototype af CostRunner sidste sommer : Link.

tirsdag, juni 14, 2005

Klubaften i Kajakklubben

Tirsdag aften er klubaften. Ok det var anden tirsdag jeg var med, men jeg synes at jeg har fået godt gang i kajaksæsonen.
Klubaftenen starter med et traditionsrigt piontløb - et handicapløb hvor man starter senere alt efter hvor god en tid man har i tidligere løb.
Vejret er forskelligt fra gang til gang. I dag var der en del vind fra syd-syd-vest og det gav ret store bølger i forhold til min balanceevne. Bølgerne var på den 2 km lange rute enten ret bagfra eller ret forfra, hvilket ikke er så svært, men jeg skulle passe på i vendingerne. Løbet er over 2 omgange, altså 4 km.
Bagefter er der efter badet samling med kaffe/kage eller evt. en øl. Her går snakken og man får orientering om hvad der sker i klubben i den nærmeste tid. I aften var det bl.a. om "Kilen Rundt" på søndag. Og så fik vi at vide at næste tirsdag vil der være en gruppe sælgere fra B&O i klubben. De har en teambuilding aktivitet, hvor lidt nærkontakt med en roklub indgår.

Vi har fået trådløst net op at køre efter en lang periode, hvor jeg forsøgte at få noget net via lysnettet Struer Data anbefalede til at virke. Det lykkes aldrig.
Nu er min arbejdsPC blevet til en bærbar og så er trådsløst net praktisk. Struer Data anbefaler det andet net med den begrundelse at trådløst er ustabilt i huse med mere end en etage. I mit tilfælde er det nu modsat. Det lysnetbaserede virkede kun i kort tid af gange, men det trådløse virker fint her oppe i sofaen foran fjernsynet - stort set så langt fra senderen som man kan komme i huset.

lørdag, juni 04, 2005

Dan Brown

Jeg har netop læst "Angels and Demons" af Dan Brown, som jeg lånte på bibliotektet. Nu venter jeg utålmodigt på de to sidste. Angels and Demons er meget lig Da Vinci Code, samme hovedperson og samme kombination af action og kulturhistorie, blot i Rom istedet for i Paris.

Dan Brown

Jeg er netop blevet færdig med "Angels and Demons" af Dan Brown. Jeg lånte den på bibliotektet og venter nu utålmodigt på de to sidste romaner af Dan Brown. Angels and Demons er meget lig Da Vinci Code. Samme hovedperson, nu blot i Rom i stedet for Paris, men med samme action i kulturhistorisk ramme.

lørdag, maj 21, 2005

Kilen rundt 10 km

Det blev en lørdag med masser af sol og masser af motion.
Jeg deltog i Kilen rundt 10 km for femte gang og selv om det var den langsomste tid, kan jeg da glæde mig over at jeg stadig er med.
2005/56:21, 2002/54:41, 2001/52:53, 2000/53:26, 1999/56:17

Senere på dagen fik jeg også en tur på vandet og denne gang var vinden i vest, så jeg kom igang med den normale smalle kajak. Limfjorden var flot og med sol og næsten 20 grader, gav det fornemmelse af sommer.

I torsdags var vi i Struer biograf for at se Star Wars : Episode III. En god film og et kulturprodukt der udspænder en god del af min historie. Det er 28 år siden den første. Jeg synes at der er interessent med disse globale kulturbegivenheder. "Ringenes Herre", "Harry Potter" og "Da Vinci mysteriet" er andre eksempler på noget vi globalt er sammen om.

mandag, maj 16, 2005

Barnedåb

Vi var til barnedåb i går i det flotteste vejr ude ved Vesterhavet.

I dag var vejret desværre ikke til kajak. Det var blæsende og koldt.

lørdag, maj 14, 2005

Årets første kajaktur.

Mens resten af familien købte høns, var jeg på vandet for første gang i år.
Det er et dejligt solskinsvejr i dag, så det var en flot tur op til Venø-færgen.
Da det blæste lidt fra øst, hvilket giver bølger ind mod den østvendte strand, hvor klubben ligger, og da jeg ikke havde lyst til komme i det kolde vand, tog jeg Coastlinieren. Den vælter jeg ikke med.

Nu virkede vandet ikke så koldt, som jeg troede. Jeg synes, at foråret har været ualmindelig koldt i år, så jeg havde ikke regnet med at vandet var blevet så varmt.

Man skal have respekt for det kolde vand. I vinter druknede to kajakroere. Formodentligt på grund af det kolde vand.
Men jeg kunne mærke i dag, at når jeg har gået og fortalt mig selv, at på den baggrund hastede det ikke med at komme igang i år, ja så har det vist været mere bekvemmelighed end reelt for koldt vand.

Freja tager hønsene

I går eftermiddags blev jeg kaldt hjem : Hønsene er ude af deres gård og Freja har været ude i haven. En høne er uskadt, en hårdt såret og to er væk. Da jeg kom hjem var den ene fundet. Den var lettere såret. Mens jeg fik hugget hovedet af den hårdt sårede høne, fandt vi den sidste død ovre hos naboen.

I dag kan vi se, at den lettere sårede høne klarer sig og Anne og børnene har været nede ved Herning, hvor de købte 3 Orpington'er. De to af en for os ny agerhønefarve og en af gule farve. De to vi mistede var gule.

torsdag, maj 05, 2005

Kristelig Himmelfarts ferie

Fik slået græs i dag for anden gang i år. Den nye bio-klipper er foreløbig ganske udemærket. Den kommer nemt nok igennem og græsafklippet forsvinder fint ned i plænen.

I sidste weekend var vi i Cirkus Arena I år var det i Holstebro, da vi ikke kunne på dan dag, hvor det kommer til Struer. Det var lørdag kl. 13, hvilket var godt for Malthe i forhold til fredag kl. 19, som det ville være i Struer. Forestillingen i år var også endnu flottere end årene før, hvilket nok skyldes 50 års jubilæet. Elefanterne og ikke mindst hestene var imponerende. Og så gjorde Søs Fenger og Dario Campeotto det godt.
Søndag aften var vi to voksne i Herning Kongrescenter for at se musical'en Cyrano. En god oplevelse og godt at have en "voksen-aften".

Jeg har fået læst et par bøger. "Play to the End" af Robert Goddard og "The Last Jihad" af Joel C. Rosenberg - begge lånt privat.

Min første chef på B&O tilbage i 1984, Stig Toftgaard, er død. Han blev kun 55 år og skal begraves i morgen. Selv om jeg ikke har set ham i over 10 år, føler jeg det som et tab, at han ikke er mere.

fredag, april 22, 2005

Bededagsferie

Vi er en tur på Sjælland her i ferien. Min lillebror har fået en datter, deres føreste, for en måneds tid siden. Det er tid jeg for set hende.
I dag har vi hygget os her hos min søster. En fredelig dag, hvor jeg endda var på en løbetur ud til Buresø i et flot forårsvejr.

onsdag, april 20, 2005

Tidens bøger

Jeg har læst nogle bøger på det sidste.

Netop færdig med "The Da Vinci Code" af Dan Brown før da "High maintenance" af Jennifer Belle og "Kaospilot fra a til z : en håndbog" af Uffe Elbæk

Det er helt fortjent at The Da Vinci Dode er den mest læste bog fornyeligt.
High maintenance var også god underholdning og kaospiloterne var ganske interessente at læse om.

Jeg nævner disse bøger, fordi denne dagbog handler om tiden - min tid og netop bøger, man har læst er gode til at afsætte punkter i tiden. En bog lever man med i en periode og så aflevere man den igen. Jeg låner faktisk alle mine bøger. The Da Vinci Code har jeg lånt privat og de andre er fra biblioteket.

Det at jeg låner dem, er måske også en grund til at jeg skiver dem så præcist ind i dagbogen. Har man blot en helt korrekt titel og forfatter og har læst den, "ejer" man jo sådan set bogen - den kan altid skaffes igen.

søndag, april 17, 2005

Forårsaktiviteter

Det var et dejligt forårsvejr denne weekend. Og vi fik forberedt til den nye sæson med en ny plæneklipper og ruder i drivhuset. Den gamle plæneklipper blev efter 10 år skrottet sidste efterår, så en ny skulle der til. Det blev en Ginge Rasaero 46 Bio til 1500 i Bilka. Bio betyder, at den klipper græsset i små stykker, der så skal blive liggende og formulde. Jeg plejer heller ikke at samle græsset op, så det er nok en god ide. Nu håber jeg at den er lige så god til komme igennem, når græsset er blevet for højt.
I dag var vi ude for at hjælpe nogle venner med at bygge hus. Jeg hjalp ved at sættte loft op - det var meget hyggeligt.

Jeg har lånt Da Vinci Mysteriet på englesk og den fik jeg også et par gode timer med ude i solen igår.

fredag, marts 25, 2005

Årets første tur i Legoland

Vi var i går i Legoland i det mest fortryllende vejr. Foråret er kommet til Danmark.
Nyheden i år er ”Falck Fire Brigade”. En nyskabende idé, der passer fint til en familie som vores. Man skal selv levere arbejdet til at få brandbilen frem og tilbage og til pumperne til sprøjterne; så det gælder om at være mange. Og så er der lidt konkurrence: Vores brandbil blev nr. 4 ud af 8.
Vi spiste på Borgen, hvorefter det var mørkt, så vi fik chancen for at se miniland med lys på.

søndag, marts 20, 2005

Årets første bål i haven

Det startede egentligt med at Malthe trængte til at komme ud. Og hvad kunne jeg egentligt lave ude ?
Med det dejlige vindstille solskindsvejr var det oplagt at prøve at få brændt alle de fyretræsgrene af, vi fik skåret ned efter stormen.
Et godt projekt. Efter en masse kamp for at få ild i det, brændte det perfekt og gav en masse gløder. Hvorfra springet til en familiemiddag i haven med pølser og brød ikke var så langt.
Ristede pølser i solen, når man så endda er sulten, smager faktisk godt.

Det er også godt at slappe af efter en uge, der indeholdt rigeligt med arbejde. Jeg var to tætpakkede dag i København tirsdag-onsdag. Og så var Malthe syg onsdag/torsdag.

lørdag, marts 12, 2005

Sommerferien i år bliver USA

Vi fik reserveret fly-dato'er hos MyPlanet i Holstebro i dag. Så nu ligger det fast at vores sommerferie i år går til USA. Først et ophold i New York for at se storby og derefter til staten Washington for at besøge familien der.

Jeg har ikke fået skrevet meget i dagbogen på de seneste. Det skyldes selvfølgelig, at jeg har travlt, men måske også lidt på det sidste, at nogle kolleger viste mig et pokerspil på Yahoo.com. Det har taget de ledige stunder ved tasteturet.

Sidste weekend havde vi besøg af familien fra Norge. Meget hyggeligt, men tænk - lige lørdag formiddag valgte opvaskemaskinen at blinke med en lampe og så ellers nægte at køre. Den sagde noget med stoppet vandtilførsel, rens filter. Jeg kunne ikke finde filteret, så vi fik først opvaskemaskinen med igen onsdag, da der kom en montør.

Nu vi er ved det med vedligehold. Vores digitalkamera's batteri er ikke meget bevendt. Et par billeder og så skal det lades igen. Jeg fandt så ud af at www.billigebatterier.dk solgte det for ca. halv pris. Så der bestilte jeg det. Først gik der lang tid, hvor de sagde at det var i restordre. Så sendte de et forkert, hvilket jeg returnerede. Og så endelig i dag kom det rigtige. Det var d. 19. januar 2005, jeg bestilte det.

søndag, februar 20, 2005

Skøjtebanen i Struer perfekt i dag i sol

Jeg var i dag en tur på skøjtebanen i et dejligt solskin og så midt på dagen, hvor solen har nogen magt nu.
Det ledte tanken hen på den skiferie, vi ikke kommer på i år.

Det er synd, at der ikke er flere mennesker, der benytter banen. Jeg talte maksimalt 6 personer på isen på samme tid.
Måske har de problemer banen har i varmt vejr og den dårlig omtale, man har kunnet læse i lokalavisen, gjort at folk ikke regner med at man kan få i god skøjteoplevelse i Struer.

fredag, februar 18, 2005

En feriedag med tid til at skrive om briller og æg

Jeg har en vinterferiedag i dag.
Det er vist også på tide at holde lidt fri. Nu bliver det heller ikke bedre af jeg næsten var syg i går. Ikke rigtig syg men heller ikke helt oplagt og jeg kunne stik mod sædvane ikke spise op, da vi fra arbejde tradtionen tro var på pizzaria til frokost sidste dag i ugen.

I forgårs skete der to historiske ting. Jeg fik briller, rigtige briller, ikke kun læsebriller, som jeg har haft de sidste 3 år.
Og hønsene, vi fik sidste efterår, lagde deres første æg. Det må være al det lys, der er i disse dage med sne og klart vejr.

Det går fremad med at lære at bruge brillerne. Jeg hentede dem på vej til arbejde onsdag efter frokost og den eftermiddag var noget besværlig. Jeg kunne ikke rigtigt se på folk, da jeg ikke kunne komme af med vanen med at se over brillerne. Og jeg kunne ikke rigtigt få hovedet til at bevæge sig så jeg kunne læse på skærm og papir.
Men det er vel ligesom at lære at køre cykel - hjernen skal blot have lidt træning.

søndag, februar 13, 2005

Snestorm

Det blev til sne over Danmark, men vi gennemførte vore familiebesøg. Besøgene strakte sig over Sdr. Omme, Jelling og Sevel Kro. Og uden anden ulempe end at det gik lidt langsomt.

fredag, februar 11, 2005

Briller

Jeg har nu endelig overgivet mig. Jeg skal have briller, jeg kan bruge hele tiden. Nu har jeg læsebriller og dem er jeg blevet alt for afhængige af. Det er 3 år siden jeg måtte overgive mig og få læsebriller. Nu er tiden så kommet til fuldtidsbriller.
I sidste uge fik jeg valgt stel, hvilket ikke er helt let. Og i dag skulle jeg så have haft dem, men der var et problem med at få leveret stellet. Så det er udskudt til næste uge. Jeg havde ellers set frem til at kunne vænne mig til det her i weekenden.
Weekenden skal gå med familiebesøg, hvilket giver en del bilkørsel. Så nu håber jeg ikke at det bliver for besværligt med den sne, der er meldt.
Ja det er blevet vintervejr. Sidste søndag var vi da også lige på isen lidt sent på eftermiddagen efter en fastelavnsfest. Vi havde Malthe med på et par lånte skøjter. Begejstringen fejlede ikke noget, men det var for sent på dagen til at han kunne koncentrere sig om at lære noget.

tirsdag, januar 25, 2005

Frostvejr og nu er isen perfekt på Struer Skøjtebane

Vi var på isen her til aften og kunne nyde den perfekte is. I modsætning til sidst i Holstebro, hvor det var meget svært at løbe blot lidt hurtigt på grund af rigtigt mange mennesker, havde vi i aften ingen at dele pladsen med.

søndag, januar 16, 2005

Drivhus og digital kamera

Jeg kom af med to problemer i dag.

Annes bror var forbi med en donkraft og han fik rykket drivhuset de 15 cm tilbage stormen flyttede det. Perfekt at jeg ikke skulle have al det glas pillet af.

Og jeg fik computeren til igen at kunne indlæse billeder fra kameraet. Det har vi faktisk ikke fået tømt siden sommer.
Blot fordi kameraet er nogle få år gammel føles det helt antikt. Softwaren til at organisere billederne skal opdateres fra det der passede til Windows 98 og driveren, der bruges til at hente billeder fra kameraet er en helt anden type.

Nye skøjter

Jeg fik nye skøjter i julegave og fik dem først prøvet i dag.
I går var vi omme ved skøjtebanen her i Struer, men det var en ren skuffelse. Der var ikke engang vand. Det så ud til at de helt har opgivet.
I dag var Karen, Esben og jeg i Holstebro. Der var der så mange mennesker, at det dels var svært at parkere bilen og der var så mange på banen, at man blot drev langsomt rundt. Og meget opmærksom på om der kom en på tværs.
Det var dog nok til at jeg kunne mærke, at de nye skøjter er helt fine.
Og så er det også dejligt med så mange glade mennesker.

torsdag, januar 13, 2005

Begge PC'er kører igen.

Jeg har siden november haft problemer med at holde de 2 private PC'er kørende.
Nu er det endelig lykkes. Jeg har købt en Windows XP til den gamle PC og nu er de begge nyinstalleret.
Sikkerhed er det svære - nu håber jeg det holder.
Begge har firewall med XP'en og begge har Norton antivirus.
Microsoft er kommet med en antispyware og den har de også.
Microsoft er med et udspil d. 11. jan. 2005 også ved at bevæge sig ind på antivirus. Jeg synes bestemt også, at det er på tide, at Microsoft går ind og tager et ansvar for sikkerheden. Det kan ikke passe, at det skal være så svært at holde et par familie-PC'er kørende.

søndag, januar 09, 2005

Stormens ødelæggelser

Vi tog ikke hjem i går, hvilket også var godt nok.
Da vi kørte hjem her i formiddag, kunne vi se at der var ryddet store træer væk fra kørebanen ud for Classenborg ved Skarrild og goså lidt senere.
Det havde måske ikke været ryddet i aftes.

Herhjemme er skaderne heldigvis til at leve med:
En enkelt tagsten var faldet af fra det yderste syd-østlige hjørne af taget. Den kunne blot lægges på igen.

Lidt værre er det med drivhuset. Der er gået 5 stykker glas og drivhuset er hoppet op og gledet 15 cm hen af soklen. Vi har fået ryddet glasstumperne op, men jeg ved endnu ikke hvordan jeg skal få flyttet drivhuset. Selvfølgelig kan jeg tage glasset af, men det er meget besværligt da det sidder godt fast med silikone.

Et større fyrretræ er væltet og her har jeg fået savet og flyttet det væk, der lå ind over naboens hegn og grund. Så må vi se hvornår jeg får skåret resten op.

Børnene og jeg var en tur nede på havnen. Vandet gik næsten op til kanten af havnebassinet og vejen unde viadukten under jernbanen var med en 15-20 cm vand. Så det var sjovt at se på bilerne, der kørte igennem.

lørdag, januar 08, 2005

Igen på tur og nu i storm

Vi er nede ved mine forældre for at hente hunden. Den har de passet, mens vi var i Norge.
Så vi er altså ude at køre bil igen og nu stormer det så meget, at det kan være et problem at køre hjem idag.
"Vinterens værste orkan" skriver TV2.
Vi rejst meget rundt i forbindelse med jul og nytår. Og oplevet meget forskelligt i vind og vejr.

tirsdag, januar 04, 2005

Nytår og en rejse i vintervejr til Norge

Hen over nytår var vi i Norge hos Annes søster.
At sejle med færge til Norge på denne tid af året er ofte besværliggjort af for megen blæst.
Vejret drillede også lidt denne gang, men vi havde ellers en rigtig god tur.
Nytåsaften bød på et godt vejr til at nyde fyrværkeriet ud over Sandnes by.
Men nu til det drilske vejr.
Turen derop blev forlænget med en time grundet modvind. Ellers ikke noget, hvilket er godt, når man som os har en fire årig med og når der er 2½ times bilkørsel til Histshals, 4½ time med færgen til Kristiansand og derefter 4 timer i bil til Sandnes.

Hjemturen blev først udskudt et døgn, da færgen ikke sejlede søndag grundet storm. Mandag brugte vi lidt længere tid på at køre til Kristiansand, da det var blevet snevejr. Heldigvis var det kun på deførste 100 km - resten af vejen var sneen slået om i regn, så jeg kunne slappe af igen.
Hjemad kom vi med M/S Prinsesse Ragnhild - et dejligt skib, der havde et ganske godt legerum til Malthe. Det er stort og med rigtige Kompan-legeredskaber.
Færgen kom rettidigt afsted, men færgen måtte vente udfor Hirtshals, da der var optaget i færgelejet. Alt i alt var vi først ude kl. 01:20 mod 23:45 i fartplanen og det er sent når man har 2½ time i bil før man kan komme i seng.

mandag, december 27, 2004

Hvid jul

Vi holdt jul på Sjælland og minsandten om ikke det blev en hvid jul. Godt nok en meget våd tøsne, men den vor flot og holdt hele den 24.
Efter et par dage med familiejulefrokoster har vi i dag haft en fredelig hjemmedag.
Vejret er iøvrigt flot igen. Denne gang ikke sne men frost og masser af rim.

fredag, december 17, 2004

Gmail fra Google

Det er lykkes mig af få en mail account hos Google :
Jeg tror, at det måske er starten på noget nyt og spændende.
Gmail giver god plads, 1000 MB, og bygger på det princip at alt gemmes og genfindes senere med søgningen - ikke ved at gennemse manuelt oprettede foldere og så håbe på at man har arkiveret logisk. Link.


torsdag, december 09, 2004

Struer Skøjtebane er åben

Esben og jeg var en tur på isen her i aften.
Isen var ikke god, men der var lys på og kun meget små vandpytter.
Og så vandt håndbolddamerne første EM-kamp 27-24 over tyskerne.

onsdag, december 08, 2004

Skøjtebane er til grin

"Skøjtebane er til grin" skriver Dagbladet i dag på forsiden og jeg må give det ret. Jeg cyklede forbi på vejen hjem i dag for at se om banen var klar.
Det så ikke sådan ud, det er nok stadig for varmt. Den kiosk, der de sidste år har udlejet skøjter og solgt kaffe og slik, er nedlagt - der er nu motionscenter istedet.
Jeg selv har skøjter. Jeg vil gerne have god is, lys og lidt musik; men da også at der er lidt liv og at det er muligt at tage gæster med og så leje skøjter til dem.
Jeg håber nu stadig at Holstebro Køleservice og Struer Kommune får det til at virke - jeg har haft megen fornøjelse af banen som det bl.a. fremgår af min dagbog fra den 4. januar 2002 :
"Nytårsaftensdag prøvede Karen og Esben og jeg Struers nye skøjtebane. Det var faktisk rigtig sjovt. Der var helt skitursstemning over det med sne og oplysning af området, da det blev mørkere. "

tirsdag, december 07, 2004

Oplevelser med de store børn

Malthe har være på ferie et par dage, hvilket vi udnyttede til lidt "voksen"-hygge.
Søndag var jeg i biografen med Esben her i Struer for at se Alexander. Det var lang film, men en flot film og jeg tror også, at det, at der var en histoisk vinkel på historien, gjorde at Esben holdt interessen hele vejen. Jeg selv nød at være i biografen til en ikke-børnefilm.
Mandag var vi i musikteateret i Holstebro for at se "Klokkeren fra Notre Dame " Igen en god voksen-oplevelse.
Inden blev det lige tid til en ½ time på den nye skøjtebane i Holstebro sammen med Esben. Meget sjovt og godt at mærke, at men intet glemmer selv om det er knapt et år siden sidst.
Vi har ikke været på skøjtebanen her i Struer endnu i år og jeg ved ikke om den er åbnet. Der var nogle problemer sidste år med at få isen klar mens vejret er varmt.

torsdag, november 11, 2004

PC problemer

Få dage efter, at vi havde fået den nye PC hjem igen, er der problemer igen.
Den kom ind til Struer Data da den "tabte" harddisken - det viste sig at være en nulstillet bios, hvilket vist kan sker, hvis man slukker 3 gange for strømmen uden at få lukket rigtigt ned indimellem. Vi fik heldigvis en opskrift med på, hvordan vi selv kan rette det, hvis det sker igen.

Nu er problemet, at den ikke vil gå på Internettet. Noget med at den ikke kan eller må forny sin IP-adresse. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Måske har den fået virus.

Det er lidt besværligt.

Heldigvis kører den gamle PC igen.

onsdag, november 03, 2004

Bush og FC Midtjylland vandt

Vi stod op kl. 03:30 i nat for at følge valgkampen i USA. Jeg synes, at det er en spændende udvikling, at vi kan se USA som noget ikke så fjernt og følge stemmeoptælningen lidt som vi følger et dansk valg.
Efter kl. 6:00 fik jeg lige én ½ times søvn og var så klar til dagen.

Efter arbejde var Esben og jeg i Herning for at se fodboldkampen mellem FCK og FCM. Det var en god oplevelse. Det er et flot stadium, vi har fået i Herning. Hjemmeholdet vandt 2-0, hvilket sammen med record stort antal tilskuer, 11.000, gav en god stemning.

søndag, oktober 31, 2004

PC'er og brænde

I fredags "mistede" vore nye PC fra august sin harddisk. Den kunne i et hvert fald ikke boot'et fra den. Så er det behageligt, at vi købte den hos Struer Data her i byen, så der står den nu. Nu vi var i butikken, og nu vi var uden PC, fik vi købt en ny harddisk til den gamle. For 529 kr blev den faktisk som ny, hvilket vil sige, som da vi fik den d. 25. april 2000. Dog lige med et bedre grafikkort og en ADSL-forbindelse. Der var restore-CD'er med, så det var let at få Windows 98 og programmer på igen.
Jeg kom igang med at flytte brænde ind i carporten i dag. Jeg er slet ikke færdig, men nu har jeg da fået begyndt. Brændet fik vi samme dag, som flyglet kom. Og da det gamle klaver så kom ud i carporten, var det ikke muligt at få brændet ind. Men da vi fik solgt klaveret i forrige uge, var der jo ikke rigtig nogen undskyldning tilbage. De 5 KSM brænde, iøvrigt udemærket løvtræ fra Brændegaarden, tlf. 97941919, til 2125 kr. incl moms, skal nok tage lang tid at få ind. Lidt irriterende, da bilen så ikke rigtig kan være der, men der er nok heller ikke plads til det hele, så får vi brændt noget undervejs hjælper det. Egentlig burde jeg bygge et brændeskur ......

søndag, oktober 17, 2004

Svømmehallen er klar igen

Malthe og jeg var i svømmehallen i dag. Han har ellers været lidt syg med opkastninger siden onsdag aften, men det var ovre til i dag.
Han var meget glad for at "svømme" igen, sidste gang var i Italien i sommers.
Det extra varme børnebasin er lige for ham. Han kan bunde over alt og nemt holde sig oppe med svømmevingerne. Rutchebanen klarer han også selv. Jeg fortæller ham blot, hver eneste gang han går op, at han skal gå og ikke løbe. Det har han svært ved at huske og fliserne er ikke særlig gode. Selv om han ikke løb, var han ved at skride et par gange.

Svømmehallen har været lukket på grund af noget ombygning og vedligehold.
Det Malthe og jeg fulgte en periode hver dag på vej til børnehaven. Der var masser af spændende maskiner, da de gravede ud til en udbygning af kælderen til at opbevare saltsyren i.

Weekenden har ellers stået på omflytning og sortering af store mængder af gamle papirer.
Da flyglet kom ind skulle et skab smides ud. Skabet var selvfølgelig fyldt. For at få plads andre steder, skulle der sorteres og smides ud med hård hånd.

onsdag, oktober 13, 2004

Vi fik et flygel i dag

I sidste weekend, hvor vi egentlig ikke skulle noget, var vi lørdag på Mors for at se på et flygel. Og det så meget lovende ud til prisen, 26.000 kr, så vi købte det. Det er et Hornung & Møller fra 1935.
Søndag var vi i Legoland og på vejen hjem købte vi 4 høns.

I dag ankom flyglet så. Jeg måtte forlænge min sædvanlige arbejde hjemmefra onsdag formiddag lidt for at kunne være med til at køre det ind. Det gamle klaver kørte vi ud i carporten. Det er ikke meget værd, men kan måske sælges som et begynder-klaver. Ellers får Y's Men's Club'ens loppemarked det.

lørdag, oktober 09, 2004

Malthe fyldte 4 i torsdags

Det har stået på fødselsdag den sidste uge. Malthe går meget op i at han nu er 4 år.
Han er bestemt blevet fejret med mange gæster, bl.a. børnehaven på selve dagen - jeg var heldigvis på arbejde.
Og vi er ikke færdige endnu.

Ind imellem har jeg fundet tid til en lille bog "The hundred and ninety-nine steps" / Michael Faber. Jeg lånte den udfra forfatteren, hvoraf jeg havde stor glæde af en større bog, som jeg skrev om d. 1. sep 2004. Den lille bog var, om ikke nær samme opvevelse, da ok.

fredag, oktober 01, 2004

Mere flot efterårsvejr

Det er som naturen prøver at overgå sig selv.
Vejret ved Kilen var her til morgen igen et fantastisk sceneri.
Helt vindstille, måneskin, stjerner og en svag begyndende rød solopgang.
Hertil flotte afgrænsede tågebanker.
Et helt specielt flot syn var ud over Kilen, hvor den nærmeste halvdel var klar med spejlblankt vand og resten bagved var en tågebanke.
Og for så lige at sætte prikken over i'et, svømmede to hvide svaner inde i tågen.

torsdag, september 30, 2004

Flot efterårsvejr og cykleture

Vejret har været noget trist på det sidste. Vist nok ellers godt nok i går, men jeg opdagede det ikke rigtigt : På arbejde og i forlængelse heraf til B&O's generalforsamling og så var den dag gået.

Men i dag nød jeg den flotteste morgen med hunden ned til Kilen. Det er kun få dage siden fuldmåne og den gav et stemningsfyldt lys på det kolde landskab med tynde tågebanker og blandede sig med det første røde lys fra den sol, vi først så senere.

Efter arbejde trak Malthe mig ud på cykeltur. Først kørte vi på hver sin i solskinnet . Han færdes nu ganske ubesværet på sin lille cykel uden støttehjul.
Senere, da vi havde en ½ time inden aftensmaden, ville han gerne have en tur på det røde sæde på min cykel.
Det blev til en tur med megen snak og oplevelser som at se bilerne køre igennem McDonald's Drive In og en tur forbi et større transformerfelt.
Ved det sidste forklarede jeg pædagogisk om at her får vi strøm fra og det høje hegn var der fordi det er farligt, at gå der ind. Dette gav en byge at spørsgmål og kommer man så til at sige til en på knapt fire år, at man kan dø af det, er man virkelig på en umulig opgave. Jeg prøvede at inddrage en snak, vi havde haft på en tidligere cykeltur, der gik forbi en kirkegård, men helt godt blev det vist ikke.

fredag, september 24, 2004

Den gamle plæneklippers sidste klipning ?

Jeg fik slået græsset i dag. Det var blevet så højt, at det kunne have været slået med le.
Hvordan blev det så så højt. Ren sløvhed ?
Historien er at en dag for lang tid siden, var jeg netop gået igang med at slå græs. Så tabte den 10 år gamle plæneklipper det ene hjul og det var helt fint, så kunne jeg nå at komme ud i kajak også denne dag.
Men ellers var det ikke så smart. Jeg havde regnet med at den kunne holde sæsonen ud. Skærmen er ved at ruste igennem, så det var meningen at den skulle smides væk så snart græsset ikke groede mere.
Og det er ikke lige tiden at købe en ny - ikke det store udvalg og ingen gode tilbud.
Omkring min fødsdag fik jeg hjælp til en nødtørftig montering af hjulet og efter en lang periode med regn, blev det så i dag tørt nok til at jeg kunne slå det.
Hjulet blev på, dog ikke uden at jeg måtte binde det fast med noget snor undervejs.

torsdag, september 23, 2004

Hundrede fugle og et gammelt vækkeur

Her til morgen, da jeg var nede ved Kilen med hunden, så jeg hundrede af fugle samlet i uordentlige flokke over Kilen.
Jeg var lidt sent på den, en kvart i 7, da vækkeuret havde svigtet.
Det var en speciel oplevelse, sådan med søvnen stadig siddende i øjnene og så gå lige ud i et fugle-eventyr. Jeg ved ikke præcist hvilke fugle, det var. Formodentligt måger.

Vækkeuret har jeg haft i ca. 25 år, jeg husker det i et hvert fald tilbage i studietiden i København. Nu er det så slut - det vil ikke vække længere. Måske får det lov til at blive stående i soveværelset, da det viser klokken tydeligt i mørket med sine store røde diode-tal. Og det er rart at kunne se, hvad klokken er, når Malthe vækker en.

tirsdag, september 21, 2004

Struer Kommune skal ikke nedlægges

Flertallet mener ikke som jeg, at det ville være bedre at være med i en stor kommune omkring Holstebro.

Resultatet blev følgende:
60,8% af de 14.661 stemmeberettigede afgav deres stemme.
Fordelt med 51% 4.506 stemte nej og 49% 4.331 stemte ja.
45 stemte blankt og 12 stemmer var ugyldige.

Skal Struer Kommune nedlægges ?

Vi var i dag til afstemning om det, der så negativt ladet, er formuleret : "Skal Struer Kommune nedlægges og fra 1. januar 2007 være en del af Holstebro Storkommune ?".
Mit svar er JA.

lørdag, september 11, 2004

Esbens fødselsdag og Malthe lærte at køre cykel

Dagen i dag er Esbens fødselsdag og det blev dagen, hvor Malthe lærte at køre på cykel uden støttehjul.
Esben har en god dag med bl.a. besøg af to fætre.

Historien om Malthe er den, at i onsdags opdagede Anne, at den ene mørtik på Malthes cykel sad lidt løst. Han fik en svensknøgle at arbejde med og da jeg kom hjem, havde han fået det ene støttehjul af. Han fik mig til at pille det andet af og så sagde han, at nu kunne han køre uden støttehjul.
Jeg hjalp ham med at køre ved at holde på hans skuldre.
Onsdag måtte jeg holde så hårdt, at han slet ikke kunne mærke hvor ballancen var.
Torsdag var det kun lidt bedre, og jeg talte for at få dem på igen, men Malthe sagde nej - han kunne køre uden støttehjul.
Fredag var der de første glimt af at måske kunne han lære det nu - i ethvert fald hvis jeg havde megen tålmodighed med at hjælpe ham.
Men så i dag behøvede jeg stort set ikke at holde fast i ham og da jeg sprugte om han ville køre lidt selv, sagde han ja. Efter at have trænet igangsætning og stopning nogle gange, kunne han køre så godt selv, at vi kørte side om side på hver vores cykel.

fredag, september 10, 2004

Fødselsdag

Jeg har haft en god dag.
Familien med gaver fra morgenstunden, hyggeligt på arbejde og så mine forældre på besøg sidst på dagen.

Og gaver blev det også til. Mest rettet mod kajak, ja hvad ellers.
Et overtræk og penge til et par sufer-sko.

torsdag, september 09, 2004

Der er min fødselsdag i morgen

Tiden går - jeg bliver 46 i morgen.
Weekenden står i fødselsdagens tegn. Ikke kun fordi jeg fylder år, men i højere grad da Esben bliver 14 på lørdag.
Nu må jeg hellere gå tidligt i seng. I morgen, meget tidligt, skal jeg have gaver.

tirsdag, september 07, 2004

Barnedåb i Norge og 200 km i kajak

I weekenden var vi til barnedåb i Norge. En dejlig tur hvor vi fik talt "norsk" med vor familie deroppe, boet i campinghytte, kørt 900 km i bil, hurtigfærge Hirtshals-Kristiansand og var hjemme 18:30 i aftes. Aftensmad havde vi spist på stranden ved Hirtshals i det dejligste sommervejr.
Jeg nåede lige 6 km i kajak inden solen gik ned, og fik dermed rundet de 200 km.
Her i aften var Esben og jeg til klubløbet. Vi gennemførte begge, men jeg blev overhalet af stort set alle. Min undskyldning er, at jeg havde valgt en lidt vel ustabil kajak i forhold til min erfaring og den ret kraftige fralandsvind.

onsdag, september 01, 2004

Mere kajak, natur og en rigtig god bog.

I går var jeg til klubløb i kraftigt regnvejr. Vejret gjorde, at jeg ikke kunne få Esben med, men det var faktisk en stor naturoplevelse. Vandoverfladen var utrolig flot med det kaftige nedslag af regn og næsten uden bølger. Jeg havde selv sørget for ikke at kunne blive mere våd, ved at vælte lige før start. Det skyldes kun koncentrationssvigt og selv om det skete lidt ude, nåede jeg at få svømmet ind og tømt kajaken for vand.

I søndag var jeg på en tur ind i Kilen, der er det inddæmmede vand, vi bor ved. Og er det vand jeg hver morgen er nede ved med hunden. Jeg nød vandfuglene på tæt hodl og så et glimt af et større pattedyr. Var det en bæver, en odder eller hvad ?.

Jeg har måtte tage afsked med en god bog : "The crimson petal and the white" af Michel Faber. Den kan jeg kun anbefale. Med sine 800 sider har den været mig en gælde i lang tid, men nu er det altså slut.

tirsdag, august 24, 2004

Klubløb og OL

Både Esben og jeg var med i kajakklubbens ugentlige pointløb over 4 km.
Et sjovt løb i pænt store bølger. Løbet er et handicap-løb, hvor jeg i dag i følge klubtraditionen måtte ro i den gule føretrøje, da jeg vandt sidste gang. Denne gang havde jeg fået større handicap og er ikke længere i gult.
Efter løbet blev OL vist på en storskærm i klubben. Mads Kongsgaard er fra Struer Kajakklub, så han følges nøje i klubben.
En rigtig hyggelig aften.

søndag, august 15, 2004

Venø Sammensurium

Vi var på Venø sammen med nogle venner fra Århus i denne weekend. Vejret skiftede fra regn, da vi slog telte op fredag over en solrig og varm lørdag til en lidt mere skiftende og blæsende søndag. Vi nød musikken og Esben og jeg deltog i et 4½ km motionsløb. Jeg burde vel have med på 8½ km distancen, men da vi sad under stjernehimlen med stjerneskud og rødvin til sent lørdag aften, kom mig på andre tanker.


tirsdag, august 10, 2004

San Diego

Jeg har et par minutter inden min undervisning starter her paa TDWI konferencen i San Diego, CA.
Vejret er godt, undervisningen har vaeret rigtigt interessent soendag og mandag. Hotellet ligger centralt, saa jeg har set Gas Lamp kvarteret, der hovedsageligt drejer sig om at spise og drikke. Det skulle vaere det historiske San Diego, men i saa fald kan man godt forstaa amerikanernes interesse i Europas historiske sevaerdigheder.

onsdag, juli 28, 2004

Camping

Vi er nu hjemme igen og jeg nydt Limfjorden med en kajaktur til Humlum havn (15 km).
Vores campingtur i går gik til syden på grund af det kolde regnfulde vejr i Danmark og den dårlige vejrudsigt.
Vi kørte afsted onsdag d. 14 juli og nåede onsdag til Campingplatz Lido syd for München og tog videre til Garda Søen hvor vi fandt en camping plads med gode bademuligheder og vi badede. Det var rigeligt varmt, så tirsdag tog vi nord på til Østrig, hvor vi fandt en hyggelig lille familiedrevet campingplads ved Zellersee : Camping Südufer. Her var temperaturen bedre, så vi havde mulighed for nogle udflugter : Op i højden på Kitzsteinhorn  og ind i kulden i ishulerne, og ud til en flot kløft Sigmund-Thun-Klamm . Efter sålede at have badet i varmen og have oplevet Alperne ville se lidt by og tog til Salzburg (Nord Sam) her så vi saltminen inde vi tog hjem.

onsdag, juli 14, 2004

Punktering

Så er vi ved at være klar til at tage afsted på campingtur.
Jeg var inde med bilen til eftersyn her til morgen.
Heldigt - den var punkteret på venstre baghjul. Mekanikeren fandt et et stålsøm i dækket og da han satte skruetrækkeren på hvislede luften ud.

lørdag, juli 10, 2004

Første gang ufrivilligt ud af kajakken

Nu fik jeg prøvet at ryge ud af kajakken.
Der var ingen dramatik - det var heller ikke dybere end at jeg blot kunne vade ind for at få vandet ud af kajakken.

Med dette krydderi og det gode vejr, vi stadig havde inden regnen kom ved middagstid, blev det endnu en god kajaktur.


søndag, juli 04, 2004

Kajak, lidt mere øvelse gør det sjovt

I dag fik jeg 13 gode km på Limfjorden.
Det blæste en del fra vest-syd-vest, hvilke gav tilpas med bølger.

Jeg er nu oppe på 72 km i alt og nu er det langt sjovere med lidt bølger.